Skizoaffektiv lidelse: Symptomer, diagnostik og omfattende behandling

Skizoaffektiv lidelse er en kronisk psykisk helbredstilstand der kombinerer symptomer af schizofreni (hallucinationer, vanter, desorganiseret tale/adfærd) med en stor stemningsepisode (depressiv eller manisk).

Diagnostiske kriterier (DSM-5)

• Psychotiske symptomer skal være til stede i ≥2 uger uden stemningssymptomer.
• En stor stemningsepisode (depressiv eller manisk) skal være til stede i størstedelen af sygdommens varighed.
• Symptomer er ikke tilskriveligt stofmisbrug eller en anden medicinsk tilstand.

Behandlingstilgang

• Antipsykotika: Andengenerationsmidler (risperidon, olanzapin, quetiapin, aripiprazol) er førstevalg for psychotiske symptomer.
• Stemningsstabilisatorer: Lithium, valproat eller lamotrigin – især afgørende for bipolær subtype.
• Antidepressiva: Brugt forsigtigt for depressiv subtype, ofte kombineret med antipsykotika/stemningsstabilisatorer.
• Psykosociale interventioner: KAT, familiepsykoedukation, understøttet beskæftiging og assertiv fællesskabsbehandling (ACT) forbedrer funktionsresultater.

Langsigtet håndtering er essentielt. Rekurrensforebyggelse hænger ved medicintilpasning, jevn overvågning og robuste psykosociale supportsystemer.