Forstå skizofreni: Typer, symptomer og årsager

Definition

Skizofreni er en ekstrem og forhindrende hjernelidelse, der rammer 1 % af amerikanere. Kan ramme i alle aldre, men dukker ofte op i adolescens eller tidlig voksenalder.

Klassifikation

Tyske læge Emil Kraepelin var en af de første til at kategorisere psykiske lidelser som skizofreni. Han brugte "dementia praecox". I dag opdateres klassifikationer løbende – DSM-IV er det nyeste system i USA.

Paranoid og desorganiseret skizofreni

Paranoid: Mest hyppigt diagnosticeret. Præget af forfølgelsesvanvid. Patienter har skræmmende tanker og auditive hallucinationer med trusler. Lever i frygt eller starter konflikter i vanviddet selvforsvar.
Desorganiseret: Sjældnest form, men mest farlig. Uforudsigelig adfærd fra kaotisk tænkning. Vanvid/hallucinationer mindre betydende, men normal funktionsdygtighed alvorligt påvirket. Enkle opgaver som badning kan være utilpas. Mærkelig adfærd: glad/gloende ved upasselige tidspunkter (f.evt. begravelse).

Kataton, undifferentieret og residual skizofreni

Kataton: Sjælden. Symtom fra hyperaktivitet (kataton oprejsning) til næsten ingen aktivitet (kataton stupor). Ved oprejsning: intense meningsløse opgaver, risiko for skade. Ved stupor: sidder/står ustyrligt længe.
Undifferentieret: Diagnosticeret, når ingen andre typer passer. Symptomer skifter eller er konsistente, skabende diagnostisk usikkerhed.
Residual: Mindre symptomer end andre typer. Vanvid/hallucinationer kan forekomme, men dæmpet. Ved remission vender patient til normal tilstand. Hvis residual type, kan symptomer dukke op i remission.

Behandling

Ved medicin: rapporter bivirkninger til læge for ret justering. Gennem læring om skizofreni kan patient og familie lære at reducere konflikter og kende fællesskabsressourcer. Individuel/gruppe/familieterapi hjælper med målsætning og håndtering af dagligdags stress. Akutte tilfælde kan kræve indlæggelse for tæt overvågning i kontrolleret, terapeutisk miljø.