Da depressionen stod på, var der mange hoboer eller vagabonde, der rejste fra by til by?

Ja, under den store depression var der en betydelig bestand af hoboer eller vagabonde, som rejste fra by til by. Den økonomiske krise efterlod millioner arbejdsløse og fattige, hvilket fik mange til at gå på skinnerne i søgen efter arbejde eller et bedre liv andre steder. Disse forbigående individer hoppede ofte på godstog, kørte i tomme kassevogne eller gik lange afstande med alle deres ejendele i en bindle eller en sæk.

Mange hoboer og vagabonder i denne tid var unge mænd, der havde mistet deres job eller gårde på grund af depressionen. Nogle var også veteraner fra Første Verdenskrig, som kæmpede for at finde arbejde efter krigen. Derudover var der individer, der altid havde levet en forbigående livsstil og blev tiltrukket af friheden og mobiliteten i hobo-tilværelsen.

Livet som hobo var ofte svært og farligt. Hobos stod over for den konstante risiko for ulykker, mens de kørte på tog, udsættelse for elementerne og truslen om sult eller vold. Men de udviklede også stærke bånd til andre hoboer og stolede ofte på hinanden for mad, husly og kammeratskab.

Hobos kultur og oplevelser er blevet dokumenteret i litteratur, musik og film, såsom værker af Jack London, Woody Guthrie og Frank Capra. Disse repræsentationer giver indsigt i disse personers liv og kampe og giver et indblik i et unikt kapitel i amerikansk historie.