In Vivo vs. In Vitro nukleærmedicinske tests: Fuldstændig sammenligning

Nukleærmedicin opdeles i to fundamentale modaliteter baseret på hvor radiofarmakaet interagerer med patienten.

In Vivo Tests — Radiofarmakaet administreres til patient

Funktionel billeddiagnostik af levende fysiologi.

• Ben scintigrafi: ^99mTc-MDP — osteoblastaktivitet (metastaser, brud, infektion).
• Myokardial perfusionsbilleddiagnostik (MPI): ^99mTc-sestamibi/tetrofosmin — stress/hvile ischæmi/infarkt detektion.
• Nyre scanning: ^99mTc-DTPA (GFR) eller MAG3 (tubulær funktion) — obstruktion, reflux, transplantat eval.
• Lunge perfusionsscanning (V/Q): ^99mTc-MAA — lungemboli diagnostik.
• Skjoldbruskkirtelscanning/opptag: ¹²³I eller ^99mTc-pertechnetat — knopper, Graves, thyreoiditis.
• Hepatobiliær (HIDA) scanning: ^99mTc-mebrofenin — cystegangsobstruktion, biliær lekkage.
• Maveafgang: ^99mTc-sulfur kolloid i æg — gastroparese.
• SPECT/CT & PET/CT: Hybrid anatomisk-funktionel (f.eks. ¹⁸F-FDG PET til onkologi).

In Vitro Tests — Patientprøver analyseres eksternt

Biomarker kvantificering ved brug af radiomærkning eller radiometriske principper.

• Radioimmunoassay (RIA): Konkurrerende binding (f.eks. insulin, TSH, hormoner). Stortsat erstattet af immunoassays.
• ELISA/ECLIA: Enzym/kemiluminescens immunoassays — standard for hormoner, tumormarkører, infektionsserologi.
• PCR / Molekulære assays: Ikke strengt nukleær (ingen radiomærkning), men ofte grupperet i nukleærmedicinske lab for virale belastninger, kimerisme, minimal residual sygdom.
• Flow Cytometri: Fluorokrom-mærkede antistoffer — immunofenotypning (leukæmi/lymfom, CD4 tællinger).
• Schilling Test (Historisk): ⁵⁷Co-B12 absorption — perniciøs anæmi.

Kerneskel forskel

In vivo = funktionel billeddiagnostik i den levende krop. In vitro = biomarkeranalyse i laboratoriet. Begge er essentielle piller i nukleærmedicin.