Radioaktiv jodterapi ved skjoldbruskræft: Fordele og risici

Princippet

Radioaktivt jod (I-131) benytter skjoldbruscellers unikke evne til at optage jod (via NIS – sodium-iodide symporter). Normalvæv i kroppen optager minimalt jod. Det gør I-131 til en "magic bullet" mod skjoldbruskræftceller, der beholder jodoptag.

Indikationer

• Differentieret skjoldbruskræft (papillært / follikulært): Postoperativt (efter total tyreoidektomi) til ablation af restvæv og behandling af mikroskopisk/makroskopisk sygdom.
• Risikostratificering (ATA guidelines): Lav risiko (T1aN0, ingen risikofaktorer) → ofte ingen I-131. Intermediær/høj risiko → I-131 anbefales.
• Medullært / anaplastisk kræft: Ikke jod-avo – I-131 virker ikke.

Fordele

• Systemisk behandling der når metastaser (lymfeknuder, lunge, knogler) som optager jod.
• Forbedrer overlevelse ved intermediær/høj risiko differentieret kræft (flere studier).
• Tilføjelse til efterfølgning: Stimuleret thyroglobulin (Tg) efter I-131 giver følsommere recidivdetektion.
• Relativt lav toksicitet vs. ekstern stråle/kemoterapi.

Administration og forberedelse

1. TSH-stimulering: Enten thyreoidhormon-afsætning (hypothyreoide symptomer) ELLER rekombinant human TSH (rhTSH / Thyrogen®) 2 dage før – undgår hypothyreose.
2. Lav-joddiæt 1–2 uger før (undgå havfrugt, jodsal, kvælstofmidler, visse lægemidler som amiodaron).
3. Administration: Kapsel eller væske peroral. Hurtig absorption.
4. Faste 2–4 timer efter indtag for optimal absorption.

Radioaktivitetsforholdsregler (efter I-131)

• Patient er radioaktiv i dage (fysisk halveringstid 8 dage, biologisk kortere).
• Indlæggelse på isoleringsafdeling (typisk 2–3 dage i DK) indtil dosisrate < 20–30 µSv/tid på 1 m.
• Hjemme: Afstand til andre (især børn/gravide), eget toilet, eget tøj/håndklæder, god hygiejne, meget væske (udskylling).
• Undgå graviditet i 6–12 mdr (mænd: 3–6 mdr).

Bivirkninger

Akuut (dage–uger)	Sen (måneder–år)
Hals smerte / svede (strumitis)	Xerostomi (tør mund) – skade på spytkirtler
Kvalme, opkastning	Smagsforandringer (dysgeusi)
Sialadenit (spytkirtelbetændelse)	Anden primær kræft (leukæmi, sarkom) – meget lav risiko, dosisafhængig
Midlertidig knoglemarvundertrykkelse (ved høje doser > 5–6 GBq)	Fertilitetspåvirkning (midlertidig oligospermi / menstruationsforstyrrelser)

Efterfølgning

• Kontrol med Thyroglobulin (Tg) + anti-Tg antistoffer + TSH + hals-ultralyd / WBS (Whole Body Scan) ved behov.
• Livslang thyreoidhormon-substitution (levothyroxin) med TSH-suppression (mål ifølge risiko).

Radioaktiv jodterapi er en af de mest vellykkede måladserede terapier i onkologien – men kræver nøjagtig indikation, forberedelse og strålebeskyttelse.