Stråleterapi og kemoterapi: Forstå bivirkninger

Stråleterapi – almindelige bivirkninger

• Hud: Eritem (rødme), deskuamation (hudafskilning), hyperpigmentering, fibrose (sen), teleangiektasier. Håndteres med hudpleje, steroidcreme, undgå sol.
• Træthed: Akkumulerer over uger, kan vare måneder efter afsluttet behandling. Motion, søvn, energibevaring hjælper.
• Organ-specifikke: Se nedenfor.

Organ-specifikke strålebivirkninger

Område	Akutte bivirkninger	Sen bivirkninger (> 3–6 mdr)
Hjerne	Ødem (hovedpine, kognitiv påvirkning), hårskud	Kognitiv nedgang, radionekrose, hypofyse-dysfunktion
Hoved-hals	Mukositis, smerte, svælgebesvær, smagsforandring, tør mund (xerostomi)	Fibrose, trisme, kronisk xerostomi, karies, svelgebesvær, lymfødem
Bryst	Hudreaktion, brystødem, smerte	Fibrose, forstørret pore, teleangiektasier, koste-skade (venstre), lymfødem
Lunge	Strålepneumonitis (hoste, feber, dyspnø)	Strålefibrose, nedsat lungefunktion
Abdomen/pelvis	Kvalme, diarré, cystitis, rektit	Bækkenfibrose, stenose, urininkontinens, infertilitet

Kemoterapi – almindelige bivirkninger

Myelosuppression (blodpåvirkning)

• Leukopeni/neutropeni: Øget infektionsrisiko. Feber > 38 °C = medicinsk nødtilstand (febril neutropeni). G-CSF profilakse.
• Anæmi (lavt Hb): Træthed, dyspnoe, svimmelhed. Transfusion / EPO.
• Trombocytopeni: Blødningstendens, petechier. Trombocyttransfusion ved < 10–20 x 10⁹/L eller blødning.

Andre almindelige bivirkninger

• Kvalme/opkastning (akut, forsinket, anticipatorisk) – 5-HT3, NK1, steroid, olanzapin.
• Hårtab (alopeci) – scalp cooling kan reducere.
• Mukositis/stomatitis – mundhygiejne, kryoterapi (ishåndtering ved 5-FU/melphalan).
• Perifer neuropati (platin, taxaner, vinca-alkaloider) – dosebegrænsende.
• Kardiotoksicitet (anthracykliner, trastuzumab, 5-FU) – ekko-overvågning.
• Nephrotoksicitet (cisplatin) – hydrering, Mg-substitution.
• Fertilitetspåvirkning – fertilitetsbevaring før behandling.

Kombination (Kemoradioterapi)

Forstærker bivirkninger lokalt (mukositis, dermatit) og systemisk (myelosuppression). Kræver tæt overvågning, dosisjusteringer, supportive care-protokoller.

Kommunikation med behandlingsteamet er afgørende – de fleste bivirkninger kan lindres eller forebygges med rigtig håndtering.