Anabolske steroider og gynækomasti: Adskillelse af myte fra virkelighed

Anabolske-androgene steroider (AAS) forårsager ikke direkte gynækomasti via œstrogen-aktivitet. De kan dog bidrage indirekte.

Mekanisme

• AAS er syntetiske androgener; de fleste aromatiseres ikke til œstrogen (undtagelse: testosteron, methyltestosteron, nogle 19-nor derivater).
• Gynækomasti kræver œstrogen-androgen-ubilance (↑E2/T-forhold).
• Høj-dosis testosteron → aromatisering → estradiol ↑ → gynækomasti.
• Undertrykkelse af endogen testosteron → relativt œstrogen-overflod.
• Nogle AAS (f.eks. nandrolon) har progestogen aktivitet → potenserer œstrogen-effekter på brystvæv.

Dokumenterede bivirkninger af AAS

• Acne, mønsteret hærtab (androgene).
• Hepatotoksicitet (oral 17-α-alkylateret: stanozolol, oxandrolon).
• Hypertension, dyslipidæmi (↓HDL, ↑LDL), for tidlig aterosklerose.
• Undertrykt HPTA → testikel-atrofi, infertilitet.
• Psykiatriske: aggression, mani, afhængighed.

Evidens om gynækomasti-forekomst

Kliniske studier (f.eks. J Clin Endocrinol Metab 2015) rapporterer lav forekomst af AAS-induceret gynækomasti hos mandlige atleter. Primære risikofaktorer: kumulativ dosis, cyklus-varighed, individuel aromatase-aktivitet, samtidig brug af aromatisérbare forbindelser.

Prævention/håndtering

• Aromatase-hæmmere (anastrazol, eksemestan) under cyklusser – off-label, overvåg lipider/knogler.
• SERMer (tamoxifen, raloxifen) ved etableret gynækomasti.
• Kirurgi (subkutant mastektomi) hvis persistent >12 mdr.

Ikke-medicinsk AAS-brug er ulovlig i mange jurisdiktioner og forbudt i sport.