Blærekræftbehandling: Forstå dine muligheder
Transurethral resektion (TUR)
Kirurgien afhænger af kræfttype. Ikke-invasiv blærekræft (ikke penetreret dybere lag) behandler typisk med transurethral resektion. En cystoskop (tyndt rør) indsættes i blæren, og tumoren forbrændes med en højenergi lysstråle.
Radikal cystektomi
Ved kræft, der har spredt sig til blærevægge, muskler eller omkringliggende organer, udføres radikal cystektomi. Blæren fjernes sammen med eventuelle andre organer eller lymfeknuder med kræft. Hos mænd kan seminalblærer og prostata fjernes; hos kvinder livmoder og æggestokke.
Kemoterapi
Kemoterapi dræber kræftceller eller stopper deres forplantning. Den kan gives intravenøst (i åre/muskel) eller intravesikalt (gennem kateter via urinrøret). Nogle gange bruges den efter kirurgi til at dræbe resterende celler, eller før kirurgi til at krympe store tumører. Ofte kombineres med strålebehandling.
Strålebehandling
Strålebehandling bruger en højenergi-stråle rettet mod det pågældende område. To former: ekstern strålebehandling (maskine) og intern (brachyterapi med radioaktive frø indsat i/nær tumoren). Frøene udsender energi, der dræber kræftceller.
Biologisk terapi (Immunterapi)
Biologisk terapi bruger kroppens eget immunsystem. Gives typisk via urinrøret direkte i blæren. Bacille Calmette-Guérin (BCG) stimulerer immunsystemet, mens interferon-alfa er en syntetisk immuncel. Nogle gange gives de i kombination eller efter TUR for at reducere recidivrisiko.
Blærekræft
- Blærekræft hos kvinder: Symptomer, risici og vigtigheden af tidlig opdagelse
- Tilbage til arbejde efter blærebølgning-kirurgi: Genoptrænings-tidslinje & retningslinjer
- Tamoxifen: Risici og fordele – hvad du skal vide
- Blærekræft risikoreduktion: Kost- og livsstilsfaktorer
- Patharchatta (Bryophyllum pinnatum) til galsten: Evidensgennemgang
- Rygsmerter ved blærekræft: Årsager, behandling og mestring
- Blærekræft hos mænd: Symptomer, risikofaktorer og tidlig opdagelse
