|  | Sundhed og Sygdom >  | Kirurgi og procedurer | Kosmetisk kirurgi

Anæstetisk dosering under kirurgi: Nøglejustering-principper

Vejledende principper for peroperativ anæstetisk titrering

Anæstesi-dybde justeres kontinuerligt baseret på multimodal overvågning. Ingen fast formel findes — dosering individualiseres til patient og kirurgisk stimulus.

Kernedeterminanter

  1. Patientfaktorer: Alder, vægt, BMI, komorbiditeter (hjertet, lunger, nyre, lever), sårbarhed, farmakogenomik (f.eks. CYP2B6, BChE-varianter).
  2. Baseline-dosis: Alder- og vægt-baseret MAC (minimum alveolær koncentration) for flygtige; target-kontrolleret infusion (TCI) modeller for IV (propofol, remifentanil).
  3. Kirurgisk stimulus-intensitet: Incision, laparoskopi, benarbejde, laparotomi — hver kræver dybere plan.
  4. Anæstetikums virkested: Flygtige (CNS), opioider (spinal/supraspinal), NMBAs (nevromuskulært skranke) — distinkte overvågningsmetoder.
  5. Procedurvarighed: Kontekst-sensitiv halveringstid (remifentanil unik); akkumulering af flygtige/IV-midler.

Overvågnings-styrede justeringer

  • Hæmodynamik: HR, BT (arteriel linje) — surrogate for sympatisk respons til noziception.
  • Processeret EEG (BIS, PSI, Entropi): Mål 40–60 for generel anæstesi.
  • Nevromuskulær overvågning (TOF): Vejled NMBA-dosering/reversal.
  • End-tidal anæstetik-koncentration (EtAA): Bekræft indåndet/leveret match.
  • Kliniske tegn: Tårer, sved, bevægelse, pupilstørrelse.

Individuel variabilitet & genopretning

  • Ældre, fedme, hjertepatienter kræver 20–50% dosisreduktion.
  • Rødhårede kan kræve mere flygtigt anæstetikum.
  • Vågning: Taprer midler, sikr reversal, normotermi, normokapni, adekvat analgetika.

Kosmetisk kirurgi