Embryoforskning til sygdomsbehandling: Etiske og videnskabelige overvejelser

To typer humane stamceller

• Voksne stamceller: Hentet fra hjerte, lever eller hjerne. Fordele: allerede fra patientens egen krop → ingen afvisningsproblemer.
• Embryonale stamceller: Hentet fra fertilitetsklinikker, når embryoner ikke længere er nødvendige til implantation. Disse ville ellers blive affaldet.

Dyr embryonale stamceller

Mindre kontroversielt. Forsøg med dyr embryoner til kur af menneskesygdomme har vist succes, fx israelsk projekt med fostergrisceller til behandling af type 1 diabetes hos aber. Dyr embryoner er lettere at skaffe og undgår etiske kontroverser. Celler fra nogle dyrarter viser bemærkelsesværdige ligheder med humane celler i proces og struktur – derfor udforskes muligheden for at bruge dyr stamceller til transplantation til mennesker. Grise har især været brugt pga. ligheden med mennesker.

Forskning med humane stamceller

Pga. begrænsninger på embryonal stamcelleforskning i årtier har der ikke været reelle beviser for helbredelse. Med mere åbne politikker vil opdagelser af kur mod Parkinson, diabetes, multipel sklerose og rygradsskader blive implementeret bredt. I øjeblikket arbejder biolog Thomas Reh (University of Washington) på produktion af store mængder retinal fotoreceptorceller fra embryonale stamceller til kur af blindhed.

Forskning med dyr stamceller

Vist succes ved type 1 diabetes. Israelsk studium (Weizmann Institute, Rehovot) behandlede aber med type 1 diabetes ved injektion af embryonale celler fra fostergrise. 5 måneder senere producerede aber deres eget insulin. Insulinet var porcint (gris), men insulinproducerende kärl var helt værtenes egne. Hvis humane forsøg kan reproducere resultaterne, vil teknikken bruges rutineret til at kurere diabetes hos mennesker.

Udstyr og materialer

• Avancerede forskningslaboratorier
• Humane embryonale stamceller
• Dyr embryonale stamceller