Hornhinde-epitel: Struktur, funktion og klinisk betydning

Det hornhinde-epitel er det yderste lag af hornhinden, et transparent, avaskulært væv kritisk for synet.

Struktur

• 5–7 lag af ikke-keratiniserede squamøse epitelceller – tætte forbindelser danner en barriere.
• Basale celler (mitotiske) → vinge-celler → overfladiske squamøse celler (afsvævning).
• Basalmembran – forankrer epitel til Bowmans lag.
• Mikrovilli/mikroplikaer – forøger overfladeareal for tærefilm-hæftning.

Funktioner

• Barriere mod patogener, partikler, toksiner.
• Glad optisk overflade for lysbrydning (leverer ~2/3 af øjets brydningskraft).
• Tærefilm-distribution og stabilitet (mucin-sekretion fra bælte-celler).
• Hurtig selv-fornyelse (omskiftning ~7–10 dage); centripetal migration helbreder defekter.

Kliniske tilstande

• Tør øje-sygdom – tærefilm-instabilitet, epitel-udtørring.
• Hornhinde-erosion/afskrabning – traume, kontaktlinse-brug, recidiverende erosions-syndrom.
• Infektiøs keratit – bakteriel, viral (HSV), svamp, Acanthamoeba.
• Neurotrof keratopati – nedsat indervation (V1) → dårlig heling.
• Limbal stamcelle-mangel – konjunktivalisering, vaskularisering, opacitet.

Vurdering

Spaltlampe-undersøgelse med fluorescein-farvning afslører defekter, farvnings-mønstre (SPK, dendritiske ulcera). In vivo konfokal mikroskopi visualiserer cellulære lag.

Bevarelse af hornhinde-epitel-integritet er fundamental for klart syn og øjen-sundhed.