Kranioplatning: Indikationer for kranierekonstruktion med metalimplanter

Titanium-kranioplater (og net) er standard for neurokirurgisk og kraniofaciel rekonstruktion. Indikationer strækker sig over traume, onkologi, kongenitale og degenerative tilstande.

Primære indikationer

1. Traumatiske kraniedefekter

  • Deprimerede/komminuerte frakturer med dura-penetration.
  • Benmangel fra penetrerende skade eller komminution.
  • Efter dekompressiv kraniektomi (kranioplastik) – typisk 3–6 måneder post-skade.
  • Åbne frakturer med kontaminationsrisiko.

2. Tumorresektions-rekonstruktion

  • Primære bentumorer (osteosarkom, chondrosarkom, fibrot dysplasi).
  • Metastatiske kalvariale forandringer med strukturel kompromis.
  • Meningiom en bloc resektion med beninvolvement.
  • Kraniebasis-rekonstruktion efter endoskopiske/endonasale tilgange.

3. Kongenitale & udviklingsmæssige

  • Kraniosynostose (syndromisk/ikke-syndromisk) – kranieomformning + plater.
  • Encephalocele/meningocele reparation.
  • Kraniofaciale syndromer (Crouzon, Apert, Pfeiffer) – faseret rekonstruktion.
  • Kraniofaciale kløfter (Tessier-klassifikation).

4. Infektion & inflammatoriske sekweler

  • Post-meningitisk/osteomyelitisk benmangel.
  • Nekrotiserende fasciitis debridement-defekter.
  • Pagets sygdom med strukturel svigt.

Implantatmaterialer & valg

MaterialeIndikationerFordeleBegrænsninger
Titanium net/pladeFleste defekterBiokompatibel, MR-sikker, formbar, stærkTermisk ledning, palpabel, pris
PEEK (polyetheretherketon)Tilpassede implanterRadiolucent, elasticitetsmodul ~ben, MR-sikkerPris, kræver præfabrikation
PMMA (bencement)Små defekter, peroperativtBillig, formbar, antibiotika-frigivendeEksotermisk, ikke-nedbrydelig, infektionsrisiko
Autologt benBørn, inficerede felterOsteogenet, intet fremmedlegemeDonormorbiditet, resorbering, begrænset volumen
Bioaktive (hydroxyapatit, Bioglass)Specifikke indikationerOsteokonduktiveSprøde, begrænset bæreevne

Kirurgiske principper

  • Rigide fixation (skruer) – mikrobævelse forhindrer osseointegration.
  • Perikranie-flap-dækning når muligt – reducerer eksponering/infektion.
  • Antibiotikaprofylaxe (cefazolin ± vancomycin).
  • Post-op CT til positionsverificering.

Komplikationer

  • Infektion/eksponering (5–15 %) – kan kræve fjernelse.
  • Hardware-svigt (skrue-løsning, pladefraktur).
  • CSF-lækage, hematom, anfall.
  • Æstetisk asymetri, palpabel hardware.

Tværfaglig planlægning (neurokirurgi, plastik, okuloplastik, ØNH) optimerer funktionelle og æstetiske resultater for komplekse defekter.

Hjernekirurgi