Orofaryngealt luftvejsredskab (OPA) vs. Kæbe-loft: Indikationer, teknik & begrænsninger

Luftvejshåndtering hos bevidstløse patienter kræver valg af det passende redskab/manøver baseret på patientstatus og udbyders træning.

Orofaryngealt luftvejsredskab (OPA / Guedel)

• Indikation: Bevidstløs, uresponsiv patient uden kvalmereflex for at forhindre tungesblokade.
• Størrelse: Mål fra mundvinkel til kæbevinkel (eller ørelap).
• Indsættelse: Inverteret 180° rotation (voksne) eller tungespatel (børn) for at undgå at skubbe tungen bagud.
• Fordele: Opretholder åbenhed håndfrit; letter suggning; tillader pose-maske ventilation.
• Kontraindikationer: Bevidst/halvbevidst (udløser kvalme/opkastning/aspiration); mundtraume; trismus.

Kæbe-loft (Modificeret)

• Indikation: Bevidstløs patient med mistet cervikal rygsøjle-skade (traume) – undgår hoved-hældning.
• Teknik: Fingre bag kæbevinkler, løft opad; tommelfingre på hage for let åbning.
• Fordele: Ingen udstyr; opretholder C-rygsøjle-justering; kan vedligeholdes under vurdering.
• Begrænsninger: Kræver to hænder (begrænser andre opgaver); trættende; mindre effektivt end OPA/ETT til langvarig håndtering; beskytter ikke mod aspiration.

Beslutningsalgoritme

1. Bevidstløs, ingen kvalmereflex, ingen C-rygsøjle-bekymring → OPA + Pose-maske.
2. Bevidstløs, kvalmereflex tilstede ELLER C-rygsøjle-forbehold → Kæbe-loft + Pose-maske (forbered til supraglottisk/ETT).
3. Langvarig håndtering / transport → Supraglottisk luftvej (i-gel, King LT) eller Endotracheal intubering per protokol.

OPA er overlegen til at opretholde åbenhed hos dybt bevidstløse patienter; kæbe-loft er en midlertidig manøver til traume eller halvbevidst tilstande. Begge er BLS-færdigheder.