Sygeplejefaglig håndtering af præeklampsi: Omfattende evidensbaseret guide

Præeklampsi – nyopstået hypertension med proteinuri eller organdysfunktion efter uge 20 – kræver opsigtende sygeplejefaglig pleje for at forhindre eklampi, HELLP-syndrom, plazentaablas og moder-/fosterdød.

1. Overvågning & vurdering

• Vitaliteter hver 1–4t (efter alvorlighed): BT (korrekt manschetstørrelse), HR, RR, SpO₂, temp.
• Neuro: Hovedpine, synsforandringer, clonus, ændret bevidsthedstilstand.
• Pulmonalt: Råle, åndedøven (lungødem).
• Renalt: UOP ≥30 mL/t; proteinuri (dipstick, 24-t, P:C-ratio).
• Hepatisk: RUQ/epigastrisk smerte, AST/ALT, trombocyter.
• Fostralt: Kontinuerlig EFM hvis ≥23 uger; NST/BPP per protokol.
• Daglige vægte, streng I&O.

2. Blodtryks-kontrol

• IV labetalol, hydralazin, nikardipin per protokol; mål SYS 140–160, DIA 90–105.
• Undgå faldende BT → plazenta-hypoperfusion.
• Hyppig genvurdering post-dosis.

3. Anfaldsprofylaxe (Magnesiumsulfat)

• Belastning 4–6g IV over 15–20 min → vedligeholdelse 1–2g/t.
• Overvåg: DTR'er, åndedræts-frekvens, urinudskillelse, Mg-niveau hver 4–6t.
• Antidot: Calcium-gluconat 1g IV ved sengen.

4. Væskehåndtering

• Begræns til 80–100 mL/t (vedligeholdelse kun) medmindre oligurisk.
• Ingen væske-ekspansion – forværrer lungødem.
• Foley for præcis UOP.

5. Kortikosteroider (hvis <34 uger)

Betamethason 12mg IM hver 24t ×2 til foster-lungemodning.

6. Fødselsplanlægning

• ≥37 uger: fødselsinduktion indikeret.
• <34 uger: forventningsfuld håndtering hvis stabil; fødselsinduktion ved moder-/foster-forværring.
• 34–36+6: individualiseret.

7. Psykosocial support

Angst, frygt, skyldfølelse er almindelige. Terapeutisk kommunikation, familie-involvering, perinatal psykisk sundhed-henvisning.

8. Postpartum-overvågning

Præeklampsi kan udvikles/forværres postpartum (op til 6 uger). Fortsæt MgSO₄ 24t post-fødsels/sidste anfall. BT-overvågning fortsætter.

Tværfaglig koordinering (OB, MFM, anæstesi, neonatologi, sygepleje) er essentielt. Hvert holdmedlem ejer en del af puslespillet.