KSS i middelalderen: Forståelse af sygdom i mørke tider

Det moderne koncept af "venereal sygdom" eller "seksuelt overført infektion" eksisterede ikke i middelalderen (5.–15. århundrede). Medicinsk viden var roden i humoral-teori, miasma og religiøs tolkning – ikke mikrobiologi.

Hvad vi ved (og ikke ved)

• Sygdomme, der nu klassificeres som KSS, eksisterede sandsynligvis (syfilis, gonoré, herpes, HPV), men blev ikke genkendt som en distinkt kategori.
• Syfilis' oprindelse er debatabel: Nogle argumenterer for, at den kom fra Amerika efter 1493 (Columbus-hypotesen); andre siger, at den eksisterede i Europa tidligere, men var forkert klassificeret.
• Behandlinger var i stor grad ineffektive: Kviksølv (til "pokker"), urterensninger, blodlodning, bøn – ofte mere skadelige end sygdommen.
• Ingen pålidelig dødelighedsdata findes – ingen systematiske journaler, ingen diagnostiske kriterier, og mange dødsfald tilskrevs "feber", "udsætning", eller guddommelig straf.

Socialt kontekst

Seksuel adfærd blev reguleret af religiøse og juridiske koder. "Spedalskhed" var en samlingsbetegnelse for defigurende hudtilstande, nogle gange inkl. avanceret syfilis. Stigma var dybt; ramte var ofte utestengt.

Modern forståelse af KSS bygger på germ-teori, epidemiologi og virologi – værktøjer, som middelalder-medicin manglede. Vi kan kun indeksere prævalens fra skeletrester (fx syfilitiske knogleforandringer) og fragmentariske tekster.