Nobelprismodtagere i magnetisk resonans: Bloch og Purcell

En filosof sagde engang, at ideer, som sommerfugle, lander på mange skuldre. Hver person, der modtager besøget, ser skabnet forskelligt. Den svenske videnskabsmand Felix Bloch og den amerikanske Edward Mills Purcell delte en prestigefyldt Nobelpris i 1952. Det hylder netop denne slags sammentræfning. Trods distance, forskellige uddannelsesveje og forskellige forskningserfarfninger nåede de uafhængigt samme konklusioner, der ledte til opdagelsen af teorier og formler, der ligger til grund for dagens livreddende MRI-teknologi (Magnetisk Resonans Imaging).

Historie

Konceptet om magnetisk energibølgeaktivitet udviklede sig fra de græske ord Magnesia (en stenart) og resonans (at lyde igen). For dem med mere nysgerrighed end forståelse for, hvordan magnetiske energibølger opfører sig, kan denne forklaring hjælpe. Når atomer indeslutes i et stærkt magnetfelt, absorberer deres kerener energibølger, der får dem til at bevæge sig frem og tilbage. Når kernerne oscillerer, producerer de høje og lave frekvenser. Bølgehastigheden kan indikere potentielle celleændringer. Celleændringer kan forudsige alvorlige fysiske forandringer, herunder tumorer. Takket være Bloch og Purcells banerydende forskning kan magnetiske energibølger nu identificere livstruende medicinske problemer i tide til at vende en patients skæbne.

Felix Bloch (Identifikation)

Født i Zürich, Schweiz af jødiske forældre. Bloch begyndte i ingeniørvidenskab før at opdage passion for fysik. Doktorgrad fra Universität Leipzig (Tyskland) 1928 med afhandling om kvanteteori for faste stoffer. Da Hitlers magtopgang truede jøder, emigrede Bloch til USA. Givet hans imponerende videnskabelige værk førte ry og kvalifikationer til professorat i teoretisk fysik på Stanford University, Californien. Efter naturalisering 1939 nåede han nye professionelle højder som hemmelig videnskabsmand på det nationale atomenergiprojekt på Los Alamos National Laboratory, New Mexico. Før døden 1997 (85 år) blev han en af landets førende eksperter på kerne-magnetisering og hinterlod et arv, der fortsætter med at gavne det internationale videnskabssamfund.

Edward Mills Purcell (Identifikation)

Mens Bloch og Purcell begge døde i 1997, er det en af de fælles træk. Purcell, syv år yngre, født i landlig Illinois, uddannet på Purdue University og Harvard, hvor han fik doktorgrad for banerydende arbejde med mikrobølgeradar. Purcell krediteres opdagelsen af kernemagnetisk resonans i 1945. Hans videnskabelige resultater inkl. at være den første videnskabsmand til at detektere radioemissioner fra hydrogen i galakser, og hans undersøgelser af faststofsfysik anses stadig for banerydende. Rådgiver for præsidenter Eisenhower, Kennedy og Johnson, vandt flere ærer. Hans bøger er stadig pensum for studerende inden for videnskab og medicin.

Teorier/Spekulation

Hvor ofte når videnskabsmænd lignende konklusioner uden samarbejde i laboratoriet eller deling af resultater? Oftere end man tror. Selvom begge var tilknyttet Harvard, krydsede deres veje kun i form af ry indtil de to videnskabelige giganter stod på en Oslo-scene i 1952 for at modtage Nobelpriser i fysik.

Potentiale

Når diagnostikere studerer MRI-billeder, finder de klare billeder af kroppens problemzoner – herunder markører til potentielle problemer, der kan afsløre de mindste, mest obscure afvigelser. Disse krystalklare billeder var af høj kvalitet fra de første MRI-scannere, og som videnskaben skridter fremad, kan de kun blive bedre. Ved at gøre maskinerne mindre og mere præcise kan MRI-teknologien afspejle 21. århundredes fremskridt, men uden Bloch og Purcell, ved vi ikke, hvor længe det ville have taget at nå nuværende udmærkelsesniveau.

Generel sundhedsindustri