Medicinsk journalføring: En omfattende guide for sundhedsfagfolk

Fra sygeplejeassistenter til neurokirurger er medicinsk journalføring et krav, der tjener mange forskellige formål. Dokumentation tjener som en beskrivelse af patientens tilstand og om den medicinske pleje, der er givet. Det er vigtigt, at udbydere dokumenterer undersøgelser, observationer og udsagn fra patienten, så korrekt pleje kan gives og fortsættes. Der findes mange forskellige formater, du kan bruge for at hjælpe udbydere med at oprette en komplet, klar og præcis rapport.

S.O.A.P.-format

  1. Lyt efter subjektiv information fra patienten. Denne information er det, patienten siger eller hvordan han beskriver sit problem eller klage. For eksempel siger en patient: "Jeg har brystsmerter, og det startede, mens jeg sov." Subjektiv dokumentation understøttes ikke af fakta og kan være åben for tolkning.

  2. Se efter objektiv information. Denne type information er det, udbyderen ser eller observeres. For eksempel: "Patientens hud er meget bleg, kold og fugtig." Objektiv dokumentation understøtter lægens diagnostik og plejeplan.

  3. Udfør en vurdering (assessment). En vurdering er en evaluering af ét eller flere kroppsområder. Dokumentationen kan indeholde en kombination af subjektiv og objektiv information. Når vurderingen er fuldført, skal udbydere dokumentere fund og udsagn fra patienten. Et eksempel på denne dokumentation ville være: "Noteret blåmærker i øvre abdomen og patient grimacede, da området blev palpere."

  4. Planlæg behandlingen eller plejen, der skal gives. Dette område af dokumentationen vil variere afhængigt af den medicinske udbyders rolle. For eksempel vil en læge skrive om bestilte tests, ordineret medicin, behandling og fortsat opfølgning på senere datoer. Sygeplejersker kan dokumentere plejeplanen for deres vagt. Dette kan omfatte mobilisering og forbandsomskiftning. Dokumentation af pleje givet af akutredningsfolk vil vise pleje givet på scenen og i baksiden af ambulancen.

C.H.A.R.T.-format

  1. Skriv patientens hovedklage ned. Eksempler kan være hoste, brystsmerter, åndedårlighed eller halsondhed. Det er årsagen til besøget.

  2. Få patientens sygehistorie. En sygehistorie kan omfatte tidligere operationer eller indlæggelser fra mange år siden. Nylige begivenheder er også en del af en sygehistorie. Et eksempel ville være en patients udsagn om at have haft feber med halsondhed to dage før en klinikbesøg. God dokumentation af en patients sygehistorie giver en tidslinje for andre udbydere vejledning til fremtidige beslutninger.

  3. Find ud af, hvad patienten er allergisk over for. Sørg for at dokumentere dette klart og ofte. Det er vigtigt at vide, hvilke lægemidler eller stoffer, der forårsager allergiske reaktioner for patientens sikkerhed.

  4. Opsummer, hvilke behandlinger patienten har modtaget, og hvad deres respons var. At dokumentere patientens respons på terapier og medicin er afgørende for at sikre, at plejeplanen virker eller ej. Denne kommunikation er også nyttig til at vejlede lægens ordrer og opfølgning.

  5. Dokumentér, om patienten er overflyttet til en anden afdeling, et andet facility eller udbydere. Det er vigtigt at dokumentere, hvorfor patienten blev overflyttet. Det kan være så simpelt som at patienten overføres fra en intensivafdeling til en medicinsk/kirurgisk afdeling, fordi hun er blevet bedre. I nogle tilfælde overføres en patient til et andet facility med specialiseret udstyr og kirurger.

Generel sundhedsindustri