Guillain-Barré Syndrom i graviditet: Risici for mor og foster

Guillain-Barré Syndrom (GBS) i graviditet er sjældent (~1–2/100.000 graviditeter) men højtrisiko. Denne immun-medieret demyelinitisering af perifer nerver kræver hurtig, multidisciplinær håndtering.

Mødre risici

  • Respiratorisk svigt: 20–30% kræver intubering. Diafragma-svaghed + gravid uterus reducerer funktionsdygtig residualkapacitet.
  • Autonom instabilitet: Labil BT, arytmier, ileus.
  • Præterm fødsel: Cytokin-bølge, stress → 20–30% føder <37 uger.
  • Mortalitet: 3–5% (vs. 1–2% ikke-gravide); højere hvis behandling forsinkes.

Foster/nyfødt risici

  • Præterm fødsel-komplikationer (RDS, IVH, NEC).
  • Transplacentære anti-gangliosid-antistoffer → transient nyfødt svaghed/hypotoni (sjældent).
  • Ingen medfødte misdannelser.

Håndtering

  • IVIG 2 g/kg over 2–5 dage (foretrækkes i graviditet; ingen placenta-overførsel).
  • Plasmaudveksling (PLEX): Alternativ; teknisk udfordrende i graviditet.
  • Multidisciplinært hold: Neurologi, MFM, ICU, anæstesi, neonatologi.
  • Overvågning: Serielle NIF/VC, kontinuerlig telemetri, foster-overvågning.
  • Fødselplanlægning: Vaginal foretrækkes hvis stabil; kejsersnit for obstetriske indikationer kun.

Postpartum

  • Recidiv-risiko i første 2–4 uger.
  • Amning kompatibelt med IVIG.
  • Rehab: FT/ET, dysautonomi-håndtering.

Tidlig IVIG forbedrer mødre og foster-udgang. Høj mistanke for stigende svaghed + areflexi.

Graviditet og sundhed