Børnenes immunsystem: Udvikling, vaccinationer og almindelige problemer

Hvordan fungerer immunsystemet?

Immunsystemet beskytter kroppen mod sygdomme og infektioner. Det angriber farlige mikroorganismer, der trænger ind, og bekæmper dem – dette kaldes immunsvaret. Der findes tre typer immunsvar:

  • Indfødt (naturlig) immunitet: Vi fødes med modstand mod visse sygdomme (f.eks. kan vi ikke smittes af visse dyresygdomme). Hud og slimhinder (næse, mund, tarmer) fungerer som barrierer.
  • Adaptiv (aktiv) immunitet: Udvikler sig med alderen. Jo ældre, jo flere mikroorganismer er man immun over for pga. eksponering. Vaccinationer med antigener giver også aktiv immunitet.
  • Passiv immunitet: "Lånt" fra en anden kilde. Et barn modtager antistoffer via mødrenes mælk. Den varer ikke længe. "Passiv" inoculation (f.eks. gammaglobulin) kan hjælpe med at bekæmpe en allerede pågældende sygdom.

Børnenes immunsystems udvikling

Udviklingen starter fra stamceller, når embryot er ca. 5 uger gammelt. Ved fødslen stimuleres systemet af nye mikroorganismer, og barnet begynder at producere egne antistoffer ca. 6 dage efter fødslen. Allerede i livmoderen har barnet modtaget passiv immunitet fra mødren. Ved amning fortsætter antistof-overførslen. Denne mødreimmunitet svinder over 6-8 måneder. Ved 1 års alder har barnet allerede voksen-niveau immunitet mod nogle sygdomme, men møder konstant nye mikroorganismer.

Vaccinationer – hvordan de virker

Vaccinationer introducerer antigener i kroppen uden at gøre syg. Kroppens B-lymfocytter (celler i knoglemarven) producerer så antistoffer, der binder til antigenerne og forhindrer dem i at gøre skade. Antistofferne forbliver i kroppen, klar til at deaktivere antigenerne ved fremtidig eksponering.

Vaccinationsprogrammet og kontroversen

Traditionelt får børn en række vaccinationer jevnt fordelt efter fødslen: Hepatitis B, difteri/tetanus/kighoste (DTaP), polio, rotavirus og MPR (mæslinger/fåresyge/røde hunde). Disse beskytter barnet mod sygdomme, som et umodent immunsystem har svært ved at afværge, og som kan skade udviklingen. De beskytter også fællesskabet (flokimmunitet).

Kontrovers: Nogle forældre vælger at ikke vaccinere på grund af bekymringer for konserveringsstoffer i MPR-vaccinen, der anekdotisk er forbundet med autisme. Vigtigt: Omfattende videnskabelige studier har ikke fundet nogen kausal sammenhæng mellem vaccinationer og autisme. WHO og sundhedsmyndigheder verden over anbefaler stærkt at følge vaccinationsprogrammet.

Immunsystemproblemer hos børn

Primære immunforsvindssygdomme (PIDD)

Arvelige genetiske forstyrrelser. Viser sig ved hyppige, tilbagevendende infektioner (f.eks. 8+ øreinfektioner om året). Behandlet med antibiotika, antivirale midler, antistof-erstatning, nogle gange knoglemarvstransplantation. Tidlig diagnosticering er afgørende.

Autoimmunesygdomme

Kroppen angriber egen væv. Almindelige hos børn: reumatisk feber (kan skade hjerteklapper), juvenild arthritis, psoriatisk arthritis, sklerodermi (forhærdning af hud/slimhinder). Hver har sin behandling.

Opnåede immunforstyrrelser

Inkl. HIV. Kan smittes via blodtransfusion eller fra HIV-positiv mor (under graviditet, fødsel, amning). Behandles med antiretrovirale mediciner, men børn kan være forsinkede i milepæle som kravling, gang og tale.

Konklusion

Et stærkt immunsystem bygges gennem en kombination af arvelige faktorer, mødreantistoffer, eksponering for mikroorganismer og vaccinationer. Forældre bør følge det officielle vaccinationsprogram, give en varieret kost, sikre god søvn og hygiejne – og altid rådføre sundhedspersonale ved spørgsmål.

Børns sundhed