Apikal puls-måling: Lokalisation, teknik og kliniske perler

Anatomisk lokalisation

Den apikale puls er det palpabelte hjerte-impuls i hjertets akse, hvor venstre hjertekammer berører brystkassen.

• Interkostalrum: 5. IRC ved midklavikulær linje
• Orienteringspunkter: 2–3 cm medialt til midklavikulær linje; lige under brystvorte-linjen hos mænd, ved eller under inframammar-folden hos kvinder
• Patient-stilling: Liggende eller venstre lateral dekubitus (bringer hjertet tættere på brystkassen)

Måleteknik

1. Placer pulperne af pege- og langfinger (ikke tommelen – den har egen puls) blidt over aksen.
2. Identificér punktet for maksimal impuls (PMI) – typisk 1–2 cm i diameter.
3. Tæl i fulde 60 sekunder (især kritisk hvis rytme er uregelmæssig).
4. Vurder: frekvens, rytme, amplitude, varighed og kontur.

Kliniske perler

• Guldstandard for hyppighed ved forhøjeflimmer – radial puls underestimerer pga. puls-deficit.
• Forskudt PMI (lateralt/nedad) antyder kardiomegali, venstre ventrikel-dilatation eller pleura-væske.
• Sustained/heaving PMI → tryk-overbelastning (hypertoni, aortastenose).
• Tapping PMI → volumen-overbelastning (mitralinsufficiens, VSD).

Apikal-radial puls-deficit

Simultan apikal og radial pulstælling. Et deficit >0 indikerer ikke-effektive kontraktioner (fx forhøjeflimmer med korte RR-intervaller, der ikke genererer en perifer puls). Dette fund informerer hemodynamisk vurdering direkte.