Tand-ekstraktion ved tandkøds-sygdom eller absces: Hvornår er det nødvendigt?

Tandlæger prioriterer at redde naturlige tænder. Ekstraktion bliver nødvendig, når tandens prognose er håbløs eller når infektion ikke kan kontrolleres på anden måde.

Indikationer for ekstraktion

• Alvorlig parodontitis: >50% knogletab, Klasse II–III mobilitet (Miller-klassifikation), furkations-involvering, håbløs prognose malgrado parodontal terapi.
• Avanceret karies: Ikke-restaurabel kronedestruktion, subgingival fraktur udstrækt under knogleniveau (ferrule umulig).
• Endodontisk fiasko: Irreversibel pulpitis/necrose med mislykket rodkanal-behandling (RKB), vedvarende periapikalt læde, vertikal rod-fraktur.
• Impakterede tænder: Forårsager smerte, perikoronitis, dentigerøs cyste, resorption af nabotænder.

Absces-håndtering: Trinvis tilgang

1. Incision og dræning (I&D): Etabler dræning ved fluktuerende svulst.
2. Antibiotika: Adjunkt ved spredende infektion (cellulitis), systemiske tegn, immunforsvaret. Ikke et erstatningsmiddel for kildekontrol.
3. Definitiv behandling: Rodkanal-behandling (hvis restaurerbar) ELLER ekstraktion (hvis ikke-restaurerbar).

Fælles beslutningstagning

Beslutningen integrerer kliniske/radiografiske fund, parodontal/endodontisk prognose, restaurerbarhed, patient-sundhed, økonomi og præferencer. En grundig diskussion af muligheder (implantat, bro, partiel protese, ingen erstatning) følger ekstraktions-planlægning.