Bihulebetændelse og næseblød: Mekanismer og hvornår man skal undersøge

Bihulebetændelse forårsager ofte epistaxis (næseblød) gennem flere mekanismer relateret til slimhinde-inflammation og ændret næse-fysiologi.

Patofysiologiske mekanismer

• Venøs kongestion: Inflammeret, ødematøs slimhinde opfylder det rige næse-vaskulære plexus (Kiesselbachs plexus, Woodruffs plexus), øger kar-fragilitet og rupturrisiko.
• Slimhinde-tørring: Næse-obstruktion tvinger mundåndedrag, udtørrer næse-slimhinden og gør den sprød.
• Krustedannelse og mekanisk traume: Tykke, purulente sekreter tørrer til hæftende kruster; fjernelse (picking, snudning) river fragile kar.
• Tryk-støj: Kraftig snudning eller nysen fra kongestion skaber pludselige intranasale tryk-spidser.

Hvornår ØNH-evaluering er påkrævet

Mens bihule-relateret epistaxis ofte er selvbegrænsende, søg specialist-vurdering for:

• Alvorlige eller recidiverende næseblød trods bihule-behandling.
• Unilateral, vedvarende blødning fra ét sted.
• Tilknyttede symptomer: ansigtssmerte/fornemmelsestab, synsforandringer, proptose, hals-masse.
• Risikofaktorer: antikoagulation, blødningslidelser, HHT, tidligere næse-kirurgi/stråling.

Disse træk rejser mistanke om neoplasme, vaskulær malformation eller koagulopati ud over simpel bihulebetændelse.