| | Sundhed | sygdom |

kirtler

en kirtel er et organ i et dyrs krop, som syntetiserer et stof til frigivelse, ssom hormoner, ofte i blodbanen (endokrin kirtel) eller i hulrum inde i legemet eller dens ydre overflade (exokrine kirtler). typer kirtel kirtler kan opdeles i to grupper: . endokrine kirtler - er kirtler, der udskiller deres produkt direkte p en overflade snarere end gennem en kanal eksokrine kirtler - udskille deres produkter via en kanal, kan de kirtler i denne gruppe kan inddeles i tre grupper: - apokrine kirtler - en del af den secernerende celle krop gr tabt under sekretion. apokrine kirtel bruges ofte til at henvise til de apokrine svedkirtler. - holocrine kirtler - hele cellen oplses t-udskiller sine stoffer (f.eks talgkirtler) - merocrine kirtler - celler udskille deres stoffer ved exocytose (f.eks, slim og sers kirtler) . ogs kaldet ". eccrine" typen af sekretoriske produkt af en eksokrine kirtel kan ogs vre en af tre kategorier: serse kirtler - udskiller nogle vde, ofte proteinrige produkter mukse kirtler - udskiller en tyktflydende produkt, rig p kulhydrater (f.eks glycoproteiner ) talgkirtlerne - udskiller en lipid produkt eksokrine kirtler typiske eksokrine kirtler indeholder svedkirtler, spytkirtler, mlkekirtler, og mange kirtler i fordjelsessystemet. endokrine kirtler og de ​​hormoner udskilles hypothalamus producerer - thyrotropin-releasing hormon (TRH) - gonadotropin- frigivende hormon (GnRH) - vksthormon-frigivende hormon (GHRH) - corticotropin-frigrende hormon (CRH) - somatostatin (SS, ogs ghih, vkstfaktor-inhiberende hormon) - dopamin (DA) pinealkirtlen producerer - dimethyltryptamin - melatonin hypofysen (hypofysen) frembringer - hypofyseforlappen lap (adenohypophysis) + vksthormon (GH) + prolactin (PRL) + adrenocorticotropt hormon (ACTH, corticotropin) + thyroid-stimulerende hormon (TSH, thyrotropin) + follikelstimulerende hormon (FSH, en gonadotropin ) + luteiniserende hormon (LH, en gonadotropin) - hypofysebaglappen lap (neurohypophysis) + oxytocin (ocytocin) + arginin vasopressin (AVP, ogs ADH, antidiuretisk hormon) + lipotropin skjoldbruskkirtlen producerer - triiodothyronin (t3), den potente form af skjoldbruskkirtlen hormon - thyroxin (T4), en mindre aktiv form af thyreoideahormon - calcitonin biskjoldbruskkirtlen producerer - parathyroideahormon (PTH) hjerte producerer - atrial-natriuretisk peptid (ANP) maven og tarmene producerer - cholecystokinin (CCK) - gastrin - ghrelin - neuropeptid Y (NPY) - sekretin - somatostatin Leveren producerer - insulin-lignende vkstfaktor (IGF) - angiotensinogen - trombopoietin Langerhanske er i bugspytkirtlen til at producere - insulin - glukagon - somatostatin binyrerne producerer - binyrebarken + glukokortikoider (isr kortisol) + mineralkortikoider (hovedsagelig aldosteron) + androgener (herunder DHEA og testosteron) - binyremarven + adrenalin (adrenalin) + noradrenalin (noradrenalin) - testosteron nyre producerer - renin - erythropoietin (EPO) - calcitriol (den aktive form af vitamin D3) hud producerer - vitamin d3 (calciferol) fedtvv - leptin - strogener (hovedsageligt stron) kun hos hanner testiklerne - androgener (primrt testosteron) i hunner kun ovariefollikel - strogen (primrt stradiol) corpus luteum - progesteron - strogen (primrt stradiol) placenta (nr du er gravid) - progesteron - strogener (hovedsagelig estriol) - humant choriongonadotropin (hCG) - humant placentalt lactogen (HPL)

Relaterede Sundhed Artikler