| | Sundhed | sygdom |

Hvad er bioprospekteringen?

Jorden er rig p biologisk materiale, der mske ikke fuldt forstet. It s ofte sdan, at de lokale omrder, isr fjerntliggende dem, bruge biologiske helbredelsesmetoder for sygdom, aren t lab produceret og haven t endnu ikke blevet pakket og patenteret af lidt selskab. Stort potentiale findes i disse traditionelle lgemidler fra sm lande, og det har frt til en get interesse, isr ved avancerede lande, med at finde potentielle gavnlige biologiske stoffer, videreudvikle dem, og patentering dem. Denne sgning kaldes ofte bioprospekteringen, men det kan ogs betegnes biopirateri af dem, der misbilliger de lejlighedsvis exploits metoder, som store virksomheder som nsker at vre de frste til at patentere en nyopdaget biologisk cure, ? der er undertiden blevet kaldt videnskabelig pendant til guldfeber. It s ubestrideligt, at ekstraordinr fordel kan stamme fra bioprospekteringen. De fleste mennesker i et udviklet land don t have tid til forskning millioner af alternative kure for sygdomme, der kan findes i fjerne steder. Forskning virksomhederne, isr medicinalvirksomheder, overveje denne gang en vrdig investering. Gennem bioprospekteringen har ting som Rosy strandsnegl fra Madagaskar blevet fundet, som indeholder kemikalier, der er blevet anvendt i visse former for kemoterapi behandling for lymfom. Mange andre stoffer, undertiden foreslet af lokale pstande om deres anvendelse, kan undersges i bioprospekteringen. Der er normalt mange flere undersgelser, end der er sande fund af effektive midler, og iboende problemer kan eksistere i bioprospekteringen proces. Hj dumpeprocent og processen for at finde nye agenter er typisk ikke nok til at afskrkke store virksomheder, der nsker at finde den nste cure. ? Desvrre mlet i bioprospekteringen er ikke altid rent altruistiske. Naturligvis de fleste store virksomheder, der ser for new lgemiddel, ? som kan vre afledt fra et biologisk stof, er ​​interesseret i at hjlpe andre mennesker. Men sammenligningen af bioprospekteringen til en guldfeber er ofte korrekt. Evnen til at patentere en kemisk fundet i biologisk materiale, eller en sort af en bestemt art, kan betyde fantastiske ting, hvis et stof er fundet at vre hjlpsom. Hold patentet p det kan overstte til en enorm konomisk belnning, i ballpark af milliarder af dollars. Deri ligger problemet. De fleste stoffer undersgt i bioprospekteringen er fra mindre, fjerntliggende eller mindre udviklede lande, som ikke har ressourcer til at gre deres egen patentering eller omfattende videnskabelig forskning. Hvis landet ikke kan bevise gennem litteratur, at de allerede har brugt et stof til njagtig samme forml, som den er beregnet af en medicinalvirksomhed, kan dette selskab vre i stand til at patentere kemikalier indeholdt i biologisk materiale (normalt planter). Dette kan eliminere rettigheder landet til at producere deres egne versioner af, hvad medicin er afledt, og de ​​ville miste overskuddet fra det. I bedste fald gr medicinalfirmaerne finansielle aftaler med lande, der vil involvere dem i nogle overskudsdeling. Disse ordninger aren t altid lig med eller fair, deraf udtrykket biopirateri. P internationalt plan er biodiversitetskonventionen fortsat forsge at lse dette, og til at opbygge rimelige partnerskaber mellem sgende til den nste store bio-baserede kemikalie, og de ​​lande, som kan holder dem skjult. Et lige s vigtigt sprgsml for organisationen er, om nogen virkelig kan eje en biologisk substans, en levende ting, og hvordan det internationale patent eller ejerskab love kan fortolkes i lyset af dette sprgsml. Endelig m bekymring eksistere at en sgning eller efterflgende stor-skala produktion af en bestemt biologisk agens ikke interfererer med biodiversitet af et omrde i andre henseender.

Relaterede Sundhed Artikler