Pesten: Bubonisk, Pneumonisk og Septicæmisk form

Pesten (Den Sorte Død), forårsaget af bakterien Yersinia pestis, er en af historiens dødeligste pandemier. Den manifesterer sig i tre hovedkliniske former, hver med distinkt transmission og alvorlighed.

1. Bubonisk Pest (Mest Almindelig)

• Transmission: Bid af inficerede lopper (primært Xenopsylla cheopis) fra gnagere (rotter, præriedogge, egern).
• Patofysiologi: Bakterier dræner til regionale lymfeknuder → massiv inflammation, nekrose, forårsagelse.
• Kendetegn: Buboer – smertefulde, svullende lymfeknuder (lyse, aksel, hals).
• Mortalitet (ubehandlet): 30–60%.

2. Pneumonisk Pest (Mest Smittsom)

• Transmission: Respiratoriske dråber fra hostende patienter (menneske-til-menneske); kan også opstå fra hematogen spredning i bubonisk/septicæmisk pest.
• Patofysiologi: Direkte lungeinfektion → alvorlig pneumoni, blodhoste, respiratorisk svigt.
• Mortalitet (ubehandlet): ~100%; død ofte inden for 24–48 timer.
• Folkesundhed: Kræver streng isolation, kontakttracing, post-eksponerings-profyldaks (doxycycline/ciprofloxacin).

3. Septicæmisk Pest (Mest Hurtig)

• Transmission: Loppebid eller direkte kontakt med inficeret væv/væsker; bakterier indtræder blodstrømmen direkte.
• Patofysiologi: Overvældende bakteræmi → DIC, multi-organsvigt, hæmorragisk nekrose (purpura, gangræn af ekstremiteter – derfor "Den Sorte Død").
• Kan komplicere: Ubehandlet bubonisk eller pneumonisk pest.
• Mortalitet (ubehandlet): Nær 100%.

Behandling og Forebyggelse

Tidlige antibiotika (streptomycin, gentamicin, doxycycline, ciprofloxacin) er livreddende. Gnagerkontrol, loppekontrol, overvågning og personlig beskyttelsesudstyr for sundhedspersonale forhindrer udbrud. Pesten forbliver endemisk i dele af Afrika, Asien, Amerika (inkl. vestlig USA).