Sort Død-overlevende: Genetisk modstand og CCR5-forbindelsen

Historisk kontekst

Sort Død (1347–1351) dræbte ~30–50% af Europas befolkning (~25–50 millioner). Starkt selektivt tryk formede sandsynligvis humangenetik.

CCR5-Δ32-mutation

• 32-basepar-deletion i CCR5 gen → ikke-funktionel CCR5-receptor
• Hozygoter (Δ32/Δ32): Meget modstandsdygtige over for HIV-1 (R5-trop)
• Frekvens: ~10% hos europæere; fraværende i afrikanere, østasiater

Link til pest? Omstridt

• Hypotese: CCR5-Δ32 gav overlevelsesfordeel mod Yersinia pestis (pest) eller kopper → positiv selektion
• Evidens: Gammel DNA viser Δ32 eksisterede før Sort Død; frekvensstigning kan stemme overens med pest-pandemier
• Modargument: Y. pestis bruger ikke CCR5; kopper (variola) bruger kemokin-receptorer men evidens svag
• Nuværende konsensus: Selektionsdriver usikker; muligvis flere patogener over årtusinder

Gennemlysning fra kilde-tekst

Den oprindelige tekst forkert siger "individer uden CCR5 kunne ikke inficeres med HIV som ville gå på at forårsage millioner af dødsfald... under den sorte pest-periode." HIV opstod i 20. århundrede; teksten forveksler tidslinjer. CCR5-Δ32-mutationen er en reel genetisk faktor med historisk selektivt interesse, men dens link til pest-overlevelse forbliver omdiskuteret.