Hvorfor myggestik klør: Saliva-komponenter, immun-respons og lindring

Myggestik klør, fordi hunmyggen injicerer saliva, der indeholder over 100 proteiner, under blodsugning. Disse proteiner forhindrer koagulation, vasodilaterer blodkar, og modvirker værts-immunitet – men de udløser også en robust Type I overfølsomheds-reaktion hos sensibiliserede individer.

Vigtige saliva-komponenter, der driver kløe

Komponent	Funktion for mygge	Vært-reaktion
Antikoagulantier (f.eks. anophelin, aegyptin)	Hæmmer trombin, Faktor Xa, trombocyt-aggregering	Genkendt som fremmed → IgE-binding → mastcelle-degranulering
Vasodilatatorer (f.eks. sialokinin)	Øger blodstrøm til stik-sted	Forbedrer immun-celle-rekruttering; forårsager varme og rødhed
Immunomodulatorer (f.eks. D7-proteiner)	Binder biogene aminer (histamin, serotonin) for at undertrykke værts-forsvar	Paradoksalt er D7-proteiner selv store allergener
Enzymer (apyrase, hyaluronidase)	Nedbryder ADP/ATP (trombocyt-aktivering); spreder væv	Pro-inflammatorisk; væv-skade-signaler

Kløe-banen

1. Første stik: Ingen reaktion (primær sensibilisering sker).
2. Efterfølgende stik: Saliva-proteiner krydser IgE på mastceller og basofiler → degranulering → histamin, tryptase, leukotriener, prostaglandiner frigivet.
3. Histamin binder H1/H4-receptorer på sansende neuroner (C-fibre) → kløe-signal via rygrad → hjerne.
4. Sen fase (6–24 timer): Cytokiner (IL-4, IL-13) rekrutterer eosinofiler og basofiler → vedvarende inflammation, wheal-and-flare-reaktion.

Hvorfor nogle reagerer mere

• Genetik: HLA-varianter, FcεRI-polymorfismer, filaggrin-mutationer (hudbarriere-defekt).
• Eksponering-historik: Sensibilisering kræver gentagne stik; beboere i endemiske områder kan udvikle toleranse (IgG4-blokerende antistoffer).
• Hud-mikrobiom: Staphylococcus aureus forværrer inflammation.
• Atopi: Eksem, allergisk rhinitis, og astma korrelerer med større lokale reaktioner.

Evidence-baseret lindring

Kategori	Muligheder	Mekanisme / Note
Topisk (Førstevalg)	Kortikosteroider (1% hydrocortison OTC; recept midt-styrke), kalkineurin-hæmmere (tacrolimus), pramoxin (anæstetisk), menthol/kamfer (counter-irritant)	Anti-inflammatorisk; anvend 2 gange dagligt × 3–5 dage. Undgå ansigt/lysk med potente steroider.
Orale antihistaminer	2. gen (cetirizin 10mg, loratadin 10mg, fexofenadin 180mg) foretrækkes – mindre sedativ. 1. gen (diphenhydramin) til nat.	H1-blokade; bedst hvis taget tidligt og regelmæssigt under sæson.
Fysisk	Kold kompres (konstrikerer kar, benummer nerver), fast tryk (hold 10 sek), natron-pasta, havregryn-bad	Umidlertidig symptomatisk lindring; sikre for børn.
Forebyggelse	EPA-registrerede repellenter (DEET 20–30%, Picaridin 20%, IR3535, Citronelle-olie), permethrin-behandlet tøj, fluergardin, eliminer stående vand	Mest effektiv strategi. DEET sikker >2 mdr; Picaridin mindre fedtig.

Hvornår man skal søge pleje

• Tegn på infektion: stigende rødhed, varme, pus, røde striber, feber.
• Systemisk reaktion: udbredt udslet, læbe/tunge-svulst, åndedårlighed, svimmelhed → anafylaksi, ring 112.
• Skeeter-syndrom: stor lokal reaktion (>10 cm, alvorlig svulst, feber) – kan have brug for orale steroider.
• Stik i malaria/dengue/Zika/chikungunya-endemisk område + feber → akut evaluering.

Klø ikke. Det øger inflammation, infektionsrisiko og ar. Behandl tidligt, forhindre stik.