Pelsdyr: En omfattende liste over pattedyr og deres pelskarakteristika

Pels (pelsværk) er en definerende karakteristik for pattedyr, der giver isolering, camouflage, sensorisk funktion og beskyttelse.

Vigtigste pelsbærende grupper

Placentalpattedyr (Eutheria)

• Carnivora: Hunde, katte, bjørne, ulve, ræve, sæler, odder, ræve.
• Rodentia: Egern, bævere, hamstre, marsvin, capybaraer, pindsvin.
• Artiodactyla (ligeetede hovdyr): Køer, hyr, får, ged, svin, flodheste, kameler.
• Perissodactyla (uligeetede): Heste, zebraer, noshorn, tapirer.
• Primater: De fleste (undtagen mennesker har reduceret kropshår).
• Chiroptera: Flagermus (pels på kroppen, ikke vinger).
• Cetacea: Hvaler, delfiner – kun sparse fosterhår; tabt hos voksne (erstattet af blubber).

Pungdyr (Metatheria)

• Kænguruer, koalaer, vombater, opossums, tasmaniske djævle, sukkergliere.

Kloakedyr (Prototheria) – Æglegende pattedyr

• Næbhale (tæt vandafvisende pels), egernhale (pigge + pels).

Ikke-pattedyr med hår-lignende strukturer

• Taranteller: Urticerende sæter (borster), ikke ægte hår.
• Nogle larver/ormer: Sæter til forsvar.
• Flyveegern/kolugoer: Flyvemembran (patagium) med pels.

Sjove fakta

• Havodder: tætteste pels (~1M hår/in²) – ingen blubber.
• Nøgen muller: næsten hårløse (eusociale, underjordiske).
• Hvaler: kun hårfolikler på snuden (foster-vibriser).

Alt ægte hår er lavet af keratin og vokser fra folikler – unikt for pattedyr.