Japansk encefalitis-virus opdagelse: Et historisk overblik

Opdagelse af japansk encefalitis-virus (JEV)

I 1935 isolerede den japanske virolog Sunao Ishiwara med succes det japanske encefalitis-virus fra hjernevæv fra et dødeligt humantilfælde i Nagasaki Prefecture. Dette gennembrud fulgte en stor epidemi i 1924 i Japan (≈6.000 tilfælde, 3.800 dødsfald), der udløste intensiv forskning.

Historisk kontekst

• 1871: Første kliniske beskrivelse af "sommer-encefalitis" i Japan.
• 1924: Stor epidemi fremmer national undersøgelse.
• 1933: Hayashi et al. overfører sygdom til aber via inficeret myg (Culex tritaeniorhynchus) og hjernesuspension.
• 1935: Ishiwara isolerer virus i mus-hjerne; bekræfter filterbarhed og patogenicitet.
• 1938: Virus navngives "Japanese B encefalitis-virus" for at skelne fra von Economos encefalitis lethargica.

Betydning

• Muliggjorde vaccinudvikling (første inaktiveret mus-hjerne-vaccin 1940'er; moderne Vero-celle vacciner).
• Tillod vektor-økologiske studier: gris-forstærkende værter, Culex vektorer, ris-marker økologi.
• Muliggjorde serologisk overvågning på tværs af Asien.

JEV forbliver den førende årsag til viral encefalitis i Asien, med ~68.000 kliniske tilfælde årligt. Ishiwawas isolering var afgørende for alle efterfølgende kontrolindsatser.