Hvorfor nogle store organismer modstår viral infektion

Virologiske og økologiske barrierer

1. Vært-specifitet – Viral reseptor-kompatibilitet krævet (f.eks. bakteriofager inficerer kun bakterier; plante-virusser har brug for plante-reseptorer).
2. Indfødt immunitet – Interferon-system, RNAi (udover invertebrater/planter), restriktions-faktorer (TRIM5α, APOBEC3G, tetherin).
3. Adaptiv immunitet – Rygradede dyr: antistoffer, cytotoxiske T-celler, hukommelse.
4. Fysiske barrierer – Hud, slimhinder, kitosan, cutikul blokkerer indtræden.
5. Mikrobiom-konkurrence – Kommensaler udelukker patogener; producerer antivirale stoffer.
6. Miljømæssige begrænsninger – Temperatur, pH, UV, tørring inaktiverer virioner.
7. Populations-dynamik – Lav tæthed / social distancering reducerer transmission (f.eks. ensomme rov-dyr).
8. Evolutionært væbnede løb – Værts-modstands-gener (MHC-diversitet, CCR5-Δ32) udvalgt af tidligere epidemier.

Ikke absolut immunitet

Ingen organisme er immun mod alle virus. Tværtoverskridende hop (zoonoser) sker, når barrierer brydes (f.eks. SARS-CoV-2, HIV, influenza).

Forståelse af disse lag informerer spillover-forudsigelse og antivirale strategier.