UTI-diagnostik: Hvorfor urinprøve er essentiel og blodprøver ikke er nok

Blodprøver kan ikke diagnosticere UTI

Blodarbejde (Hb, CRP, procalcitonin, BMP) afspejler systemisk inflammation eller organdysfunktion, men kan ikke lokalisere infektion til urinvejene eller identificere den forårsagende organisme. Leukocytose og forhøjet CRP forekommer ved mange infektioner; de mangler specificitet for UTI.

Gylden standard: Urinanalyse + Urindyrkning

Test	Formål	Nøglefund
Urinanalyse (dipstick + mikroskopi)	Hurtig screening	Nitrit (+) = gram-negative bakterier; Leukocyt-esterase (+) = hvide blodceller; WBC >5/HPF, bakterier på mikroskopi
Urin-dyrkning	Definitiv diagnostik + følsomhed	≥10⁵ CFU/mL (clean-catch) eller ≥10² CFU/mL (kateter) = signifikant bakteriuri. Identificerer organisme & antibiotika-følsomhed.

Hvornår blodprøver bestilles

• Mistenkelig pyelonephritis/sepsis: Hb, laktat, blod-dyrkninger, nyr-/lever-funktion
• Kompliceret UTI: vurder nyre-funktion, elektrolytter, syre-base
• Udeluk alternative diagnoser (blindtarmsbetændelse, galleblære-betændelse, PID)

Diagnostisk algoritme

1. Symptomer (dysuri, hyppighed, urintrang, suprapubisk smerte) + urinanalyse positiv → behandle empirisk
2. Hvis gentagne, kompliceret, eller behandlings-fejl → dyrkning før/sammen med behandling
3. Asymptomatisk bakteriuri: behandle kun ved graviditet, før urologisk procedure, neutropeniske patienter

Kernemåde

Urinanalyse og dyrkning diagnosticerer UTI. Blodprøver vurderer alvorlighed og komplikationer. Behandl aldrig baseret på blodarbejde alene.