Ikke-kløende røde pletter på kroppen: Årsager og hvornår man skal se læge

Ikke-kløende erytematøse makuler/papler har et bredt differentialdiagnostisk spektrum. Almindelige kategorier:

Infektiøse

• Virale exantemer: Mæslinger, rubella, roseola, parvovirus B19 (femte sygdom), enterovirusser. Ofte med feber, prodrom.
• Bakterielle: Skarlagensfeber (sandpapir-udslet), meningokokkæmi (petechier/purpura – nødsituation), sekundær syfilis (kobberfarvede makuler håndflader/fodsojler).
• Rickettsiale: Rocky Mountain spotted fever (centrifugal udbredelse).

Medicinreaktioner

• Morbilliform medicinudslæt (mest almindelig); starter typisk stamme, udbredes; 7–14 dage efter ny medicin.

Autoimmun/inflammatorisk

• Lupus (malar-udslet, fotosensitivitet), vaskulitis (palperbare purpura), Kawasakis sygdom (børn).

Vaskulære/blødninger

• Petechier/purpura (trombocytopeni, koagulopatier, vaskulitis) – ikke-blancherende.
• Kirsebær-angiomer (godartede, aldersrelaterede).

Andre

• Pityriasis rosea (herald-plet + juletræ-fordeling – ofte let kløende).
• Hedeudslet (miliaria) – normalt kløende.

Hvornår man skal søge akut pleje

• Ikke-blancherende pletter (petechier/purpura) + feber → meningokokkæmi udelukning.
• Hurtig udbredelse, smerte, systemiske symptomer (feber, ledsvulst, mukøs involvering).
• Ny medicin startet for nylig.

Hudlæge-henvisning ved vedvarende/uklare udslæt; biopsi kan være nødvendig.