Respiratorisk system: Funktioner, strukturer og klinisk relevans

Respiratorisk system udfører gasudveksling og kritiske homeostatiske roller gennem koordinerede strukturelle komponenter.

Kerne funktioner

  1. Gasudveksling (Ekstern respiration): O₂ ind, CO₂ ud ved alveolær-kapillær membran.
  2. Ventilation: Masse luft-bevægelse via trykgradienter (midterhinde, intercostaler).
  3. O₂-transport: Hb-bundet (98,5%) + opløst (1,5%) → væv.
  4. CO₂-transport: Bikarbonat (70%), karbamino-Hb (23%), opløst (7%).
  5. Syre-base-balance: Respiratorisk kompensation (hyperventilation → ↓ PaCO₂ → ↑ pH; hypoventilation → modsat).
  6. Fonation: Laryngealt luftstrøm → stemmebånds-vibration → lyd-artikulation.
  7. Olfaaktion: Duftstoffer → olfaktorisk epitel → CN I.
  8. Forsvar: Mukociliær eskalerer, hoste-refleks, alveolære makrofager, IgA, surfaktanter.
  9. Termoregulering: Hest (dyr); mindre i mennesker (fordampnings-varmetab).
  10. Blodtryk-modulering: Respiratorisk pumpe (venøs retur); Valsalva; kemorefleks.

Anatomiske zoner

  • Konduktions-zone: Næse → terminale bronchioler (ingen gasudveksling); opvarmer, fugtiggør, filtrerer.
  • Respiratorisk zone: Respiratoriske bronchioler → alveolære gange → alveoler (gasudveksling).

Kliniske korrelater

  • Obstruktiv (astma, KOL) vs. restriktiv (fibrose, neuromuskulær) fysiologi.
  • V/Q-mismatch → hypoxemi.
  • Respiratorisk svigt: Type I (hypoxemisk), Type II (hyperkapnisk).
  • ARDS: Diffus alveolær skade, ikke-kardiogent lungødem.

Luftvejssygdomme