Antigener, patogener og antistoffer: Immunogenkendelsesprocessen

Når en patogen (bakterie, virus, svamp, parasit) invaderer, opdager immunsystemet dets antigener – moleculære strukturer (proteiner, polysaccharider) genkendt som fremmede.

Vigtige definitioner

• Patogen: Sygdomsfremkaldende mikroorganisme.
• Antigen: Enhver stof, der udløser adaptiv immunrespons. Epitope = specifikt bindingssted på antigen.
• Antistof (Immunoglobulin): Y-formet protein fra plasmaceller (differensierede B-celler), der binder specifikt epitope.

Antistof-medieret neutralisering

1. Antigen-præsenterceller (DC'er, makrofager) behandler patogen → præsenterer peptider på MHC II til CD4+ T-celler.
2. Tfh-celler hjælper B-celler → germinal center-reaktion: somatisk hypermutation, klasse-skift, affinitetsmodning.
3. Plasmaceller udskiller antistoffer (IgM først, så IgG, IgA, IgE).
4. Antistoffer binder patogen-overflade-antigener → neutralisering (blokerer indtræden), opsonisering (forbedrer fagocytose), komplementaktivering (lyse, inflammation), ADCC (NK-celle-drab).

Resultat

• Patogen renset; hukommelse B/T-celler vedvarer til hurtig sekundær respons.
• Vacciner efterligner denne proces sikkert (antigen uden sygdom).

Antigen-antistof-specifitet er fundamentet for adaptiv immunitet, diagnostik (ELISA, lateral flow) og terapeutiske monoklonale antistoffer.