Traumepatient-vurdering: Guide til primær og sekundær undersøgelse

Traumatiske skader er dødsårsag nr. 1 for under 44-årlige. Fordi traume er udbredt og akut, har læger udviklet en metode til at vurdere og behandle de mest livsvigtige behov først (primær undersøgelse), derefter mindre akute (sekundær).

Primær undersøgelse: ABCDEF

Hurtig vurdering af livsvigtige parametre (akronym A-B-C-D-E, nogle steder +F):

• Airway (luftveje)
• Breathing (åndedræt)
• Circulation (cirkulation)
• Disability (neurologisk status)
• Environment (miljø/termisk beskyttelse)
• Full vitals (fulde vitale parametre – nogle steder)

Luftveje, åndedræt, cirkulation

Tjek fri luftvejsgængelse – fjern forhindring eller udfør tracheotomi. Vurder selvstændig åndedræt (lungefunktion, brystkasse-stabilitet). Undersøg hjertefunktion og ekstern blødning. Kirurgi/behandling vid behov.

Neurologisk status, miljø, vitale parametre

Test motorik og mental status. Behandl rygsmårskader. Udklæd patient, undersøg, dæk med tæpper, giv IV-væske mod køling. Tjek vitale parametre for stabilitet.

Sekundær undersøgelse: AMPLE-anamnese

Når patient er stabil: mere grundig anamnese (mnemonic AMPLE):

• Allergies (allergier)
• Medications (medicin)
• Past illnesses (tidligere sygdomme)
• Last meal (sidste måltid)
• Events (begivenheder ved ulykken)

Hændelse og undersøgelse

Samtale med patient om ulykkens forløb – ofte vigtig info til behandling. Herefter grundig fysisk undersøgelse: hoved, hals, brystkasse, abdomen, bækken, arme, ben, rygsmår. Ofte fulgt af fuld mental statusundersøgelse.