Ophør med Rebif (Interferon Beta-1a) ved MS: Risici og vejledning

Afbrudt behandling med Rebif (IFN β-1a) øger risikoen for rekrudescens og kan accelerere funktionsnedærelse ved remitterende-remittérende MS.

Mekanisme

Rebif modulerer immunrespons: ↓ proinflammatoriske cytokiner, ↓ MHC-ekspression, ↓ T-celle-migration over blod-hjerne-barrieren. Ophør fjerner denne undertrykkelse → immunreaktivering.

Konsekvenser af ophør

• Rebound-rekrudescens: Ofte alvorligere end før behandling; kan opstå inden for uger.
• MRI-aktivitet: Nye/forstørrede T2/Gd+ letser.
• Funktionsforværrelse: Ufuldstændig genopretning fra rebound-angreb → trinvis akkumulering.
• Tab af "terapeutisk lag" fordel: Tidligere behandlingseffekt aftager.

Hvis ophør er nødvendigt

• Aldrig ophør abrupt. Udfas over 4–12 uger per nevrologens vejledning.
• Skift terapi: Start ny DMT (f.eks. fingolimod, natalizumab, ocrelizumab, cladribin) med overlap/udvaskning per protokol.
• Overvåg: Klinisk hvert 3–6 mdr.; MRI hvert 6–12 mdr. i 1–2 år.
• Graviditet: Diskuter prekonceptionelt; nogle DMT'er fortsættes, andre ophører med genoptagelsesplan.

Fælles beslutningstagning

Væg bivirkninger (influenza-lignende, injectionssted, lever, depression, cytopenier) mod rekrudescensrisiko. Mange patienter tolererer langsigtet; andre skifter pga. effektivitet/tolerabilitet. Ingen "medicinferie" uden erstatningsterapi.