Paracetamol vs. Ibuprofen: Forskelle & Sikkerhed

Fakta: Paracetamol vs. Ibuprofen

Begge er analgetika (smertestillende) og antitermika (febernedsættende). Paracetamols præcise virkemåde ukendt, men tænkes at øge smertegrænse. Febernedsættelse via hypothalamus. Paracetamol har INGEN antiinflammatorisk effekt.

Risikofaktorer

Ibuprofen (NSAID / COX-1/2 hæmmer)

• Stærkere virkning end paracetamol, men fremmer blødning.
• Hæmmer prostaglandiner (hormoner der forårsager inflammation/smerte) → endorfiner cirkulerer frit.
• Risici: blødningshistorie, blodfordynnende medicin, hjerte-/hjertesvigt, ulcus, nyreskade ved langvarig højt doseret brug, ældre, risiko for hjerteinfarkt/apopleksi. Kortvarig brug anbefales.

Samlet brug med carbamazepin, phenytoin, barbiturater kan give lever-skade (hepatotoxicitet).

Historie

• Paracetamol: 1955 som elixir til børn (McNeil, senere J&J). Opdaget 1852 af Gerhardt. Gennembrud 1951: lige så effektivt som aspirin.
• Ibuprofen: Opdaget 1950'erne af Dr. Stewart Adams m.fl. for at finde sikrere alternativ til aspirin. Syntetiseret 1961, udviklet 1964. UK 1969 (reumatoid artritis). USA 1974 (1200–3200 mg/dag). Findes på recept i højere doser.

Faldgruber

• Receptfrie medicin er IKKE nødvendigvis sikre. Tal med læge først.
• Tag ALTID anbefalet dosis – mere er IKKE bedre. Kendskab til forskelle hjælper til bedre beslutninger.

Bivirkninger

Ingen af dem giver søvnighed eller afhængighed. Ved sunde kan de kombineres for maksimal effekt. Rådfør læge om dosering og personlig egnethed.