Hvordan ultraviolett stråling påvirker hud, øjne, immunsystem og DNA

Ultraviolett stråling (UVR) er ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling (100–400 nm) med dybgeående biologiske effekter på tværs af flere organsystemer.

Målorganer og patologi

  1. Hud:
    • UVB (280–315 nm): Epidermalskade → solbrænd (erytem), direkte DNA-skade (cyclobutan-pyrimidin-dimere, 6-4 fotoprodukter), planocellulære og basalcellecarcinomer.
    • UVA (315–400 nm): Dybere dermal penetration → oxidativ stress (ROS), kollagen/elastin-degradering (fotoaldring, rynker), indirekte DNA-skade, melanoma-bidrag.
    • Kronisk eksponering: Aktinisk keratose, poikiloderma, immunundertrykkelse.
  2. Øjne:
    • Photokeratitis (hornhinde-"solbrænd"), fotokonjunktivitis.
    • Grå stær (kortikale, posteriore subkapsulære) — UVB.
    • Pterygium, pinguecula — UVB/UVA.
    • Makuladegeneration — UVA/blåt lys.
  3. Immunsystem:
    • UVR → cis-urokansyre → systemisk immunundertrykkelse (↓ antigenpræsentation, ↑ Tregs).
    • Reaktiverer latent herpes simplex (koldesår).
    • Reducerer vaccine-effektivitet og tumorevne.
  4. DNA:
    • Direkte: Cyclobutan-pyrimidin-dimere (CPD'er), (6-4) fotoprodukter → C→T-mutationer (p53).
    • Indirekte: ROS → 8-oxoguanin, strengbrud.
    • Reparation: Nucleotid-ekskisions-reparation (NER); defekt i xeroderma pigmentosum.

Beskytelseshierarki

  1. Undgå top UV (10–16).
  2. Beskytende tøj (UPF 50+), bredbåndet hat.
  3. Bredspektrum solcreme (SPF 30+), påført hvert 2. time.
  4. Solbriller (UV400, omhuldende).
  5. Skærme.

Der findes ingen sikker sol. UVR er en komplet karcinogen (initiatør + promotor).

Hudsygdomme