Human Papillomavirus (HPV): Oprindelse, historie og risici

Historie

Forskning viser, at HPV-infektioner var kendt allerede i det antikke Grækenland og Rom. Medicinske journaler beskrev forandringer på genitalier, der matcher HPV-fremkaldte genitalvorter. Forfatterne af disse skrifter erkendte sammenhængen mellem forandringerne og seksuel aktivitet, trods at de ikke erkendte sammenhængen med viruset. Dog var det først i 1970'erne, at forskere identificerede HPV og knyttede det til genitalvorter og kræft.

Fakta

CDC estimerer, at ca. 5,5 millioner genital HPV-tilfælde opstår hvert år. Det er den største risikofaktor for livmoderhals- og anakræft, dog er færre end 1 % af kvinder faktisk diagnosticeret med livmoderhalskræft. Det tager mange år for virus-inficerede celler at blive kræftige. Ved 50 års alder vil 75 % af kvinder have opnået genital HPV.

Geografi

Forekomsten af livmoderhalskræft i USA er under 10 pr. 100.000, men for hvert af disse tilfælde findes 50 tilfælde af HPV-forandringer. I underudviklede lande som i Afrika og Latinamerika er risikoen for livmoderhalskræft meget højere – op til 10.000 pr. 100.000 kvinder.

Egenskaber

En almindelig HPV-form er genitalvorter, som normalt ikke er kræftig. Vorterne kan være synlige eller helt mikroskopiske. De kan udvikle sig i områder, der er svære at se, som vagina. Nogle kan kløe, men de fleste vorter forårsager ingen symptomer. Pap-smear testen bestemmer forandringer i livmoderhalsen og kan afgøre, om en kvinde har HPV.

Forebyggelse

Der findes forskellige måder at beskytte sig mod HPV på, den vigtigste er årlig pap-screening. Kondomer kan beskytte mod viruset, men hvis de ikke bruges korrekt, kan HPV stadig overføres fra mand til kvinde. Der findes også en vaccine, FDA-godkendt Gardasil, der bruges til at immunisere unge kvinder mod viruset. Alder 9-26 år kan få vaccinen. Den er ment til dem, der endnu ikke er seksuelt aktive, men kan også hjælpe kvinder med flere partnere.