Forståelse af svimmelhed: Årsager, symptomer og hvornår man skal søge læge

Hvad er svimmelhed?

De fleste mennesker har oplevet svimmelhed på et eller andet tidspunkt. Årsagerne til svimmelhed, ofte kaldet vertigo, kan variere fra forstyrrelser i det indre øre til blodtryksregelmæssigheder, neurologiske lidelser, infektioner og elektrolytforstyrrelser. I de fleste tilfælde er årsagerne mindre alvorlige og kan hurtigt adresseres. Når svimmelhed vedvarer, kan omfattende undersøgelser dog være nødvendige.

Klinisk undersøgelse

Din læge vil begynde med en klinisk undersøgelse. Dette inkluderer observation af et dramatisk fald i blodtryk, når du sidder og står op, samt overvågning af ændringer i hjerterytmen. En positionel vertigo-test kan også udføres. Denne test kræver, at du sidder med hovedet vendt til siden, mens du lægger dig tilbage med lægens støtte og sænker hovedet under bordhøjden.

Blodprøver

Blodprøver kan afsløre elektrolytforstyrrelser som en central årsag, ofte som følge af langvarig dehydrering. En komplet blodtælling hjælper med at identificere systemiske sygdomme som hypotyreose eller nyresygdom. Hvis du tager receptpligtig medicin, kan en blodprøv også afsløre medicin-specifikke bivirkninger eller vækstkombinationer som primær årsag til din svimmelhed.

Elektronystagmografi (ENG)

Denne test udføres typisk af en øre-næse-hals-specialist (otolaryngolog). Ved en elektronystagmografi (ENG) monteres elektrodder omkring øjnene for at evaluere øjenbevægelser, mens du ændrer kropsposition. I nogle tilfælde kan lægen også fylde øret med varmt vand.

Computertomografi (CT-scanning)

Almindeligt kaldet CT-scanning, er computertomografi en avanceret røntgenform, der skaber tværsnitsbilleder af indre organer fra forskellige vinkler. Disse billeder importeres derefter til en computer for at producere en tredimensionel visning af kroppen. CT-scanninger kan være mest nyttige til at diagnosticere strukturelle abnormaliteter i hjernen, som f.eks. tumorer, som årsag til gentagne anfald.

Magnetresonanstomografi (MR-scanning)

Ofte refereret til som MR-scanning, bruger denne test elektromagnetiske bølger til at skabe to- og tredimensionelle billeder af indre strukturer. I modsætning til CT-scanninger bruger MR-scanning ingen stråling og skaber mere detaljerede billeder af blødt væv. MR-scanninger er nyttige til at diagnosticere apopleksi og blødninger i hjernen. En specialiseret MR, kaldet magnetresonansangiografi, kan også være indiceret. Denne test målretter blodkar for abnormaliteter som aneurysmer eller atherosclerosis, tilstande ofte forbundet med svimmelhed.