Boligfællesskaber for voksne med handicap: Fordele og ulemper

Fordele

Hjælp til familier

Boligfællesskaber lettet familiers byrde. Pleje af en voksen med handicap kan være dyrt; en undersøgelse fra 2010 viste, at næsten halvdelen af forældre til handicappede børn oplevede, at omkostningerne skadede deres evne til at spare til uddannelse. Desuden kan fuldtidspleje være emocionelt udmattende, især for ældre forældre og søskende med eget arbejde og børn. Boligfællesskaber tilbyder faglig pleje tæt på hjemmet – det bedste af to verdener – og fjerner stor økonomisk og psykisk belastning fra familien.

Reducerede omkostninger

Især for personer med mentale handicapper kan boligfællesskaber spare omkostninger til hospitalophold og specielt boligstøtte. En Tennessee-undersøgelse af 150 mentale handicappede viste, at før indflytningen var 154 jevnligt indlagt på hospitaler, mens tallet faldt til 10 efter. Dermed sparer staten og skattebetalere penge.

Ulemper

Lokalsamfundets frygt

Lokalsamfund – især velstående forstadsområder – står ofte imod boligfællesskaber. Negative holdninger til handicappede, specielt mentale, og en "ikke i min nærområde"-indstilling viser en bagudvendt opfattelse baseret på uvidenhed. Indtil folk bliver oplyst om handicap og slutter at frygte handicappede i deres nærområde, vil boligfællesskaber fortsætte med at kæmpe for finansiering og placeringer.

Manglende selvstændighed

Boligfællesskaber kan isolere handicappede fra omverdenen og mennesker uden handicap. Integration i samfundet er nøglen til lykke og selvtillid for mange handicappede. At blive plejet 24/7 passer ikke alle, og nogle kan komme til at resente det. Ideelt bør hver enkelt vurderes individuelt før indflytning.