|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Hårtab

Trichotillomani: Hårtugningslidelse – Genkendelse og behandlingsveje

Gentagne, umodståelige drister til at trække sit hår ud – med synlig hårtab, lidelse og funktionsforstyrrelse som følge – definerer trichotillomani (hårtugningslidelse), klassificeret under Obsessivt-kompulsive og relaterede lidelser (DSM-5-TR).

Diagnostiske kriterier

  • Gentaget hårtugning (hovedhud, øjenbryn, vipper, skæg, krop).
  • Gentagne forsøg på at mindskere/stoppe.
  • Klinisk signifikant lidelse eller forstyrrelse (socialt, erhvervsmæssigt, akademisk).
  • Ikke tilskrivelig en anden medicinsk tilstand (f.eks. dermatologisk) eller stoffer.
  • Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse (f.eks. dysmorfofobi).

Evidensbaseret behandling

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) – Vaneomvendelse (HRT): Guldstandard. Bevidsthedstræning → konkurrerende respons (f.eks. næve-klemning) → social support → generalisering. 50–80% responsrater.
  • Omfattende adfærdsmæssig (ComB) model: Vurderer sansemæssige, kognitive, affektive, motoriske, stedsmæssige udløsere (SCAMP) – individualiseret.
  • Acceptance & Commitment Therapy (ACT): Psykologisk fleksibilitet, drist-surfing.
  • Medicin (adjuvant): SSRI'er (begrænset evidens), N-acetylcystein (NAC) 1200–2400 mg/dag (glutamat-modulator – nogle RCT-understøttelse), olanzapin (refraktære).

Handlings-skridt

  1. Konsulter en psykisk sundhedsfaglig (psykiater, psykolog, autoriseret terapeut) med erfaring i OCD-spektrum lidelser.
  2. Anmod om HRT/ComB specifikt.
  3. Tidlig intervention forbedrer prognose – kroniskhed øger neural forankring.

Trichotillomani er behandelbar. Du er ikke alene, og du er ikke "svag". Hjælp virker.

Hårtab