Pupilles respons til lys: Dilatation i mørke, konstriktion i lys

Pupillen lysrefleks sikrer optimal retinabelysning: pupillerne konstrikerer (miose) i stærkt lys og dilaterer (mydriase) i mørke. Dette beskytter fotoreceptorer og justerer synsfølsomhed.

Refleksbane

1. Retinale gangleceller (indbygget fotosensible, melanopsin) → optic nerve.
2. Pretektalt kern (midhjerne) → bilaterale Edinger-Westphal-kerner.
3. Parasympatiske fibrer (CN III) → ciliært ganglion → korte ciliære nerver → sphincter pupillae muskel (konstriktion).
4. Sympatiske (T1–L2) → superior cervikalt ganglion → lange ciliære nerver → dilator pupillae muskel (dilatation).

Vigtige træk

• Konsensuelt svar: Lys i ét øje → konstriktion i begge (bilaterale Edinger-Westphal-kerner).
• Nær-refleks triade: Akkommodation (linse fortyndelse) + konvergens + pupillær konstriktion.
• Mørkeadaptation: Rhodopsin-regenerering (staver) over 20–30 min; pupildilatation er øjeblikkelig.

Klinisk vurdering

• PERRLA: Pupiller Ens, Runde, Reaktive til Lys & Akkommodation.
• Svingende lommelygte-test: Detekterer relativt afferent pupillær defekt (RAPD / Marcus Gunn pupil).
• Anisokori: Ulig store pupiller. Fysiologisk (20 %) vs. patologisk (CN III pares, Horners, Adies, farmakologisk).

Farmakologiske indflydelser

• Mydriatika (fenylefrin, tropikamid) – dilaterer til undersøgelse.
• Miotika (pilokarpin) – konstrikerer (glaukom).
• Opioider → miose; Anticholinergika → mydriase; Sympatomimetika → mydriase.

Korrektion: Den oprindelige udsagn "pupillerne konstrikerer i mørke" er omvendt. De dilaterer i mørke, konstrikerer i lys.