Brændskader i vildmarken: Førstehjælp indtil evakuering

Scenesikkerhed og vurdering

1. Fjern fra varmekilde; stop forbrændingsprocessen.
2. Vurder: dybde (overfladisk, partiel, fuld), %TBSA (palmemetode: patientens håndflade = 1%), placering (ansigt, hænder, fødder, perineum, led, cirkulær).

Ommiddelbar behandling

• Køl: Rent køligt vand (ikke is) 15–20 min. Nedsenkning eller kompress. Kritisk for partiel tykkelse.
• Dæk: Steril ikke-hæftende forbindelse (petrolatum-gaze) + tør gaze + løst rulle. Ingen fløjtet bomuld.
• Beskyt blærer: Riv ikke af. Hvis revnet, débrider løs hud.
• Løft: Forbrændet ekstremitet over hjertehøjde hvis muligt.
• Hydrér: Mundlig væske (vand, ORS) hvis vågen; IV/IO hvis trænet + udstyr.
• Smerte: Ibuprofen 10 mg/kg eller paracetamol 15 mg/kg; undgå ASA <18 år.
• Stivkrampe: Opdater hvis >5 år (urent) eller >10 år (rent).

Evakueringskriterier

• >10% TBSA partiel tykkelse eller nogen fuld tykkelse.
• Ansigt, hænder, fødder, genitalier, store led, cirkulær.
• Inhalationsskade (sod,싱get næsehår, stridor).
• Ekstreme aldre, komorbiditeter.
• Elektriske/kemiske forbrændinger.

Undladelser

• Is, smør, olie, tandpasta, æggehvide, honning, urter.
• Riv blærer.
• Hæftende forbindelser (gaze direkte på sår).
• Forsink evakuering ved alvorlige forbrændinger.

Wilderness First Responder (WFR) / WEMT træning anbefales til backcountry-ledere.