Digt: Løgnens konsekvenser

I en verden dybt i løgn,
Hvor sandheden flyver og løgne æder,
En lyvers fortælling, som glødende ild,
Efterlader aske af uærlighed, fortjent.

Øjne, der glipper, en tunge, der slyngrer,
Et net af løgne, deres håndværk rust.
Gennem listige ord og glatte svar,
Forsøger de at maskere sandheden – sandheden belyser.

Åh, lyver kær, din façade varer ikke,
For bukser i brand, en passende fortid.
Mens flammer fortærer din løgns kappe,
Gler glød, afslører sandhedens opkald.

Løgne har ben, de løber langt,
Men sandheden sejrer, en skinende stjerne.
Hver forvirret tråd, hver vranglet fortælling,
Revner op i lyset, aldrig til at seire.

Prisen, du betaler: et samvittighed besmudset,
En beflekkede sjæl, evigt smertefuld.
For tillid en gang tabt er svær at genvinde,
I et bedraget hjerte, sår løber dype.

Så lad ærlighed være din guidende nåde,
I hvert ord, i hvert rum.
Søg sandhedens omfavnelse, uvilkårlig, ren –
I dets lys, vil din sjæl bestå.

Giv løgnens tomme charade op;
Vælg sandhed, og lad dit ord blive gjort.
For i ærlighed ligger friheds flyvning,
Et hjerte i fred, en sjæl skinende lys.