Hvad er ølkriterierne?
Beers-kriterierne er et sæt medicin, der ikke anbefales til ældre voksne på grund af deres potentiale for at forårsage uønskede bivirkninger. Beers-kriterierne er blevet bredt vedtaget af sundhedsudbydere og betragtes som guldstandarden for at sikre sikker brug af receptpligtig medicin hos ældre mennesker.
Kriterierne blev først udviklet af Dr. Mark H. Beers i 1991 og er blevet opdateret flere gange siden. De er baseret på en omfattende gennemgang af den videnskabelige evidens for lægemiddeleffektivitet og sikkerhed i den ældre voksne befolkning.
Beers kriterierne kategoriserer medicin i to kategorier:
1. Potentielt upassende medicin (PIM'er)
PIM'er er lægemidler, som bør undgås hos ældre voksne på grund af deres høje risiko for at forårsage uønskede bivirkninger. Eksempler omfatter:
- Sederende antihistaminer (f.eks. Benadryl)
- Anticholinergika (f.eks. Levsin, Detrol)
- Benzodiazepiner (f.eks. Valium)
- Digoxin
2. Potentielt passende medicin med ekstra overvågning
Disse er lægemidler, der kan bruges til ældre voksne, men de kræver tæt overvågning for at sikre sikkerheden og undgå potentielle bivirkninger. Eksempler omfatter:
- ACE-hæmmere
- NSAID'er (f.eks. Ibuprofen, Naproxen)
- Diabetesmedicin
- Opioide smertestillende midler (f.eks. Hydrocodone, Oxycodone)
Beers-kriterierne er ikke beregnet til at blive brugt som et rigidt sæt regler, men snarere som et værktøj til at hjælpe sundhedsudbydere med at træffe beslutninger om, hvilken medicin der er bedst egnet til ældre voksne. Beslutningen om at bruge en medicin, der er inkluderet i Beers-kriterierne, vil altid afhænge af
den enkelte patients forhold.
Burns