Lithotripsi & stent: Hvornår er en ureteral stent nødvendig efter SWL?

Ureterale stents er ikke rutine efter shock wave lithotripsi (SWL), men placeres selektivt baseret på risikofaktorer for post-procedurelle komplikationer.

Indikationer for stent-placering post-SWL

• Stor stenbyrde: >2 cm eller flere stene → højt fragment-belastning
• Distale uretersten: Fragmenter skal passere smal distal ureter
• Præeksisterende obstruktion / hydronephrose
• Eneste nyre / nyreinsufficiens
• Infektionsrisiko: Forud-stenting ved UTI, bakteriuri, eller struvit-stene
• Anatomiske varianter: UPJ-obstruktion, ureter-striktur, hesteskonyre
• Patientfaktorer: Antikoagulation, immunundertrykkelse, graviditet (sjældent), social (rejse, adgang)
• Mislykket SWL / gentagne sessioner planlagt

Stent-tidspunkt

• Forud-stenting: 1–2 uger før SWL (tillader passiv dilatation, reducerer ødem). Almindeligt ved store/påvirkede stene.
• Post-SWL: Ved afslutning hvis fragmentbyrde høj eller intra-op bekymring
• Forsinket: Hvis symptomer udvikler sig (kolik, feber, obstruktion)

Stent-morbiditet (Stent-symptomer)

• Irritativ vandladning: hyppighed, urgenz, dysuri (80%+)
• Lændesmerte ved vandladning (vesikoureteral reflux)
• Hematuri
• Livskvalitet påvirkning (USSQ-score)
• Typisk fjernet 1–2 uger (tråd) eller cystoskopisk (4–6 uger)

Alternativer til stent

• Ureterkateter (kortvarigt, 24–48t)
• Medicinsk ekspulsionsterapi (MET): Tamsulosin 0,4mg dagligt – fremmer passage
• Ingen stent hvis lav risiko: sten <1 cm, proximal, ingen obstruktion, normal nyrefunktion

Beslutningsramme

Urologen balancerer: stenfaktorer (størrelse, placering, sammensætning), patientfaktorer (anatomik, komorbiditeter, præference) og institutionsprotokol. Fælles beslutningstagning er essentiel.