Stråleeksponering: Behandlingsmuligheder og genoptræning

Strålesygdom – årsager og symptomer

Strålesygdom opstår efter for stor stråleeksponering over hele kroppen – fra ulykker ved kernkraftværker, angreb eller for meget medicinsk strålebehandling. Kan være akut (store doser på kort tid) eller kronisk (små doser over år). Behandling fokuserer på at forhindre vævsskade og behandle symptomer.

Førstehjælp ved stråleulykke

• Hjælp kun ofre, hvis DU er beskyttet mod stråling (korrekt udstyr).
• Flyt offer væk fra strålekilden.
• Triage: tjek åndedræt og puls. Start HLR hvis nødvendigt.
• Fjern alle tøj – radioaktive partikler sidder fast.
• Vask offer grundigt med sæbe og vand. Behandl synlige brænd/sår blidt.

Medicinsk behandling

• Kaliumjodid: Mætter skjoldbruskkirtlen, blokerer optagelse af radioaktivt jod.
• Proteinbaserede mediciner (G-CSF/GM-CSF): Opbygger hvide blodlegemer, bekæmper infektion.
• Blodtransfusioner: Erstatter skadede røde blodlegemer.
• Prussisk blå: Binder radioaktive partikler, udskilles med afføring.
• DTPA: Binder radioaktive metaller (plutonium), udskilles via urin/afføring.
• Symptomatisk behandling: Antibiotika ved infektion, væske/medicin ved feber/kvalme, hvile.
• Over 8 Gy (Gray): Overlevelse usandsynlig. Palliering: smerte lindring, væske, psykologisk støtte.

Langsigtede effekter

Ved succesfuld behandling forsvinder strålesygdom uden permanent vævsskade. Men risiko for kræft senere i livet er markant øget. Rådgivning og regelmæssige screening anbefales.