Sensoryske vs. motoriske nerver: Vigtigste forskelle i funktion og struktur

Sensoryske og motoriske nerver er funktionelt og anatomisk adskilte divisioner af det perifer nervesystem.

1. Funktion

• Sensorysk (afferent): Transducerer stimuli (berøring, temperatur, smerte, proprioception, viscerel sensation) → overfører til CNS.
• Motorisk (efferent): Overfører kommandoer fra CNS → effectorer (skeletmuskulatur, glat muskel, hjerte muskel, kirtler).

2. Informationsflydets retning

• Sensorysk: Periferi → CNS (afferent).
• Motorisk: CNS → Periferi (efferent).

3. Neurontyper

• Sensoryske neuroner: Pseudounipolare; cellelegemer i dorsale rodganglier (DRG) eller kraniale nerveganglier; perifer proces = receptor, central proces → rygsmår/hjernestamme.
• Motoriske neuroner: Multipolare; cellelegemer i ventral horn (somatik) eller autonome ganglier (visceral); akson → neuromuskulært synapse eller neuroeffektor-synapse.

4. Rolle i refleksbue

• Sensorysk neuron registrerer stimulus → synapses på interneuron eller direkte på motorisk neuron → motorisk neuron aktiverer effektor. Sensorysk initierer; motorisk udfører.

5. Anatomisk fordeling

• Sensoryske fiber: Ubiuitære – hud, muskel, led, viscera, specielle sansorganer.
• Motoriske fiber: Perifer nerver → skeletmuskler (somatik) eller ganglier → viscera (autonom).

6. Kliniske korreletter

• Sensorysk neuropati: benumbethed, prikling, smerte, sensorysk ataksi.
• Motorisk neuropati: svaghed, atrofi, fascikulationer, reducerede reflexer.
• Blandede (sensomotoriske) neuropatier almindelige (diabetes, Guillain-Barré).

Begge divisioner er essentielle for perception, bevægelse og homeostase.