Generaliserede anfal: Forståelse af typer og årsager

Ca. 10 procent af mennesker oplever et anfald et eller flere gange i deres liv, og ca. tre procent vil blive diagnosticeret med epilepsi inden 80 års alder, ifølge Centers for Disease Control and Prevention. Der findes mange typer af anfald. Generaliserede anfald opstår, når en klynge af nervceller i hjernen afnormalt affyrer i både venstre og højre hjernehalvkugle. Der findes flere klassifikationer af generaliserede anfald.

Tonisk-kloniske anfald

Den mest almindelige type generaliserede anfald er tonisk-kloniske anfald. En patient oplever et sådant anfald, nogle gange kaldet grand mal-anfald, i faser, der starter med uklare symptomer et par timer eller dage før anfaldet.

Toniske anfald

Ved toniske anfald oplever personen ikke-vibrerende muskelkontraktioner i armene og benene. Under et tonisk anfald er personens bevidsthed påvirket.

Atoniske anfald

Under et atonisk anfald har personen en én- til to-sekunders episode. En person går kortvarigt af bevidstheden, og holdningen bliver sløv.

Kloniske anfald

Under et klonisk anfald mister en person hurtigt bevidstheden. Patientens krop oplever en tonisk spasm, rystende bevægelser og tab af muskeltonus. Patientens muskler er stive i ca. 30 sekunder, men musklerne fortsætter med at kontrahere og afslappe under denne fase.

Absence-anfald

Generelt rammer absence-anfald børn fra 4 års alder til pubertet. Patienten oplever et tab af bevidsthed, der varer ét til 10 sekunder. En person, der oplever denne episode, kan have et tomt blik, blinke hurtigt, rulle øjnene og bevæge læberne. Derefter vil personen fortsætte deres tidligere aktiviteter, og kan muligvis være uviddende om anfaldet.

Myokloniske anfald

Ved et myoklonisk anfald kontraherer muskler hurtigt. Personens ansigts- og bækkenmuskler ryster under et myoklonisk anfald.